Det var et velbesøgt arrangement, da Smørjeppegårds køer blev lukket ud på græs søndag. Hele 1.100 interesserede mødte op denne solrige men blæsende søndag og kunne opleve køernes forårsdans, da de kom ud på græs for første gang i år.
Ud over at opleve de glade køer var der bl.a. også mulighed for at købe nogle af de produkter, der kommer fra de forårskåde køer, da Sct. Clemens, det lokale mejeri, havde stand med smagsprøver på og salg af bornholmske oste, der for fleres vedkommende har vundet internationale priser.
Du kan se TV2/Bornholms klip fra arrangementet via dette link.