Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved onsdag den 20. november kl. 9.00-15.00, hvor VKST Planteavl inviterer til det årlige Planteavlsmøde 2024 i Aakirkeby!
Planteavlsmødet er det første af VKSTs store planteavlsmøder, hvor det bliver gået i dybden med højaktuelle emner inden for planteavlen. Emnerne er nøje udvalgt, så der både er faglig opdatering, fokus på økonomi og spændende oplæg om noget af det, der er oppe i tiden med aktuelle nyheder fra planteavlen og nye resultater fra de uvildige forsøgsafprøvninger. Det er samme spændende program i alle byer.
Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig årets store planteavls-arrangement, så du er sikret en plads forrest i køen til den nyeste, faglige planteavlsviden.
PROGRAM:
- Hvordan får vi bedst udnyttelse og økonomi i gylle? v/ Felix Bentzen - Gylle er ikke bare gylle. Der kommer mere organisk gødning på markedet, og biogas-gyllen ændres. Hvordan får vi bedst udnyttelse og økonomi i produkterne?
- Resistent ukrudt v/ Frederik Holm Nu kommer problemerne i mange marker – sådan undgår du dem!
- Regler, der rammer v/ Torben Videbæk Afstandskrav til planteværn for alle produkter, brakkrav og efterafgrøder. Hvordan sikrer man sig en lovlig og optimeret drift?
- CO2-afgift på kalk og gødning v/ Ole Schou Hvordan er udsigten, og hvordan reagerer gødningsmarkedet?
- Lokale forsøg: Erfaringer og ny viden fra forsøg og praksis i 2024 v/ Jacob Dam Nielsen
- Efterårssået vårbyg v/ Christian Iuel Bliver det en stor afgrøde? Og valg af vårbygsorter til 2025
- Gule blade, sorte aks, Crazy top v/ Frederik Holm Massive udbyttetab i hvede i mange marker
- Afgrødemarkedet i fremtiden v/ Jakob Kjærsgaard på Teams
Pris for medlemmer af BLF og VKST er på 795 kr. ekskl. moms og for ikke medlemmer på 995 kr. ekskl. moms. Tager man medarbejdere med, er prisen 795 kr. ekskl. moms per medarbejder. Tilmelding til mødet foregår på VKSTs hjemmeside, hvor du også kan læse mere om programmet.