Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 6 - November 2024
Markvandring i projekt Agerlandets fugle

Markvandring i projekt Agerlandets fugle

Hvordan får vi flere viber, lærker og agerhøns på markerne?
● Dugfrisk nyt fra BLF

Lørdag den 30 september kl. 13-15 er der mulighed for at komme på markvandring i den smukke bornholmske sensommer!

Markvandringen foregår hos Jakob Tolstrup på Skindermyregård, Aarsballevej 28, 3700 Rønne, og er for landmænd, fuglefolk, jægere og alle andre interesserede.

Agerlandets fugle er i tilbagegang, og derfor er lærker, viber og agerhøns blevet sjældne gæster i det åbne land.

I 3 år har 9 bornholmske landmænd i samarbejde med Dansk Ornitologisk forening, Danmarks Naturfredningsforening og Bornholms Landbrug & Fødevarer lavet lærkepletter, vibelavninger og barjordsstriber for at give agerlandets fugle nogle af deres levesteder tilbage.

Vibelavning på Simblegård, der også er med i projektet

Hvad virker, og hvad kan landmænd gøre for at få flere agerfugle på bedriften? Det kan du høre mere om den 30. september på Skindermyregård.

Markvandringen slutter med kaffe i haven på Kræmmerhuset, Skarpeskadevej 6, 3700 Rønne.

Terrænet på markvandringen kan være ujævnt, så det anbefales at tage fodtøj og tøj på efter vejrudsigten.

Alle er velkomne til markvandringen, og kaffe/te med kringle er gratis, men af hensyn til bestilling af kaffe og kage er der tilmelding til ef@blf.dk eller på tlf. til sekretariatet på 5690 7800 senest torsdag den 28. september kl. 12.

Fra en tidligere markvandring i projekt Agerlandets fugle

For mere information:

No items found.
Læs seneste udgave

Nyt fra BLF

Vær fuldt opdateret på landbrugets udvikling, ny viden, kommende arrangementer og meget mere.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.