I den foreslåede Vandområdeplan 2021–2027 skal der fra Bornholm ske en reduktion på 43 % af kvælstofudledningen til Østersøen. Det fastsatte måltal skal reduceres fra en baseline på 920,1 t N/år til 521,6 t N/år i år 2027. En reduktion på 43 % af kvælstofudledningen er en voldsom og uforståelig reduktion, der vil have store konsekvenser for det bornholmske landbrug og for Bornholm i form af mistede arbejdspladser, hvis det værst tænkelige scenarie – at vores slagteri må lukke – bliver til virkelighed.
Derfor har Bornholms Landbrug & Fødevarer sendt høringssvar til Miljøministeriet inden fristens udløb den 22. juni. Vores høringssvar har udelukkende været rettet mod det, der vedrører kystvande og territorialfarvande, og de indsatser vi på Bornholm skal gennemføre, for at der opnås ”god økologisk tilstand” i Østersøen.
Du kan læse vores høringssvar i sin helhed via linket her.
I vores høringssvar anfører vi, at selvom vi skulle nå det nye måltal og reducere med 43 %, så har det ingen effekt på at opnå god miljøtilstand i Østersøen. Med sin beliggenhed midt i Østersøen, hvor der er en enorm gennemstrømning af vand, og hvor målinger viser at kvælstof udledt fra Bornholm ingen betydning har for eksempelvis algevækst, er det uforståeligt, at Bornholm skal pålægges denne reduktion. Vi går fra en vandområdeplan 2 uden krav til målrettede eller kollektive virkemidler til at få pålagt krav, der er så ekstreme, at det må bero på en fejl i de beregningsmodeller, der ligger til grund for måltallet.
De målrettede efterafgrøder skal dække helt op til 57 % af arealet for at reducere udledningen med 136 t N/år, og efter 2025 skal vi yderligere reducere udledningen med 175,9 t N/år ved hjælp af kollektive virkemidler, hvilket reelt betyder, et meget stort antal af minivådområder. Hvis ikke vi når målet for kollektive virkemidler inden udgangen af 2025, skal der anvendes yderligere målrettede efterafgrøder. Beregningerne viser, at får vi ikke etableret kollektive virkemidler som f.eks. minivådområder, så skal Bornholm have 131 % målrettede efterafgrøder i sit sædskifte.
Et øget krav om efterafgrøder reducerer det bornholmske landbrugs mulighed for at dyrke overvintrende afgrøder, som hovedsageligt er vinterhvede. Dermed skal der dyrkes langt flere forårsafgrøder, og de har generelt et væsentligt lavere udbytte end vinterafgrøderne. BLF har foretaget beregninger på de omkostninger, der vil være forbundet med et krav om 57 % målrettede efterafgrøder. Beregningen viser, at hvis man reducerer 136 t N/år gennem 57 % målrettede efterafgrøder, medfører det en ekstra årlig omkostning for de bornholmske landmænd på op til godt 28 mio. kr., svarende til ca. 1.000 kr./ha.
Ved 57 % efterafgrøder skal 9.000 hektar vinterkorn erstattes af eksempelvis vårbyg. På disse arealer vil udbyttet falde med godt 30 %. Med et mindre udbytte skal der indkøbes korn for at have tilstrækkeligt foder til den animalske produktion. Når 9.000 ha vinterhvede bliver til vårbyg, kommer der til at mangle differencen i udbyttet svarende til 23 hkg x 9.000 ha, i alt 207.000 hkg eller 20.700 t korn, der skal købes og sejles til Bornholm for at have foder nok til især griseproduktionen. Det at korn og andre fodermidler skal sejles til Bornholm betyder en meromkostning på ca. 2 mio. kr./år.
Med almindelige standardpriser, som vi har anvendt i beregningerne, betyder det en samlet meromkostning på 30 mio. kr./år, eller ca. 1.000 kr./ha. Kornpriserne kan dog svinge meget, og hvor vi har anvendt en standardpris for hveden på 115 kr./hkg, var dagsprisen på hvede mandag den 20. juni, hvis man skulle købe korn, eksempelvis helt oppe på 315 kr./hkg, altså mere end 2,5 gange normalprisen. Dermed kan de ekstra omkostninger ende på mellem 30 og 75 millioner kroner for det bornholmske landbrug, eller ca. 1.000–2.500 kr./ha.
Vi mener ikke, at den kvælstofindsats, man vil indfase, står i forhold til de omkostninger, der påføres det bornholmske samfund i tabt produktion og tabte arbejdspladser.
