Miljø- og klimateknologi 2023 giver dig mulighed for at søge om tilskud til en række forskellige teknologier der er med til at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion.
Teknologierne, der konkret kan søges, fremgår af ordningens teknologiliste som du kan finde ved et klik på linket her.
Ansøgningsperioden løber fra den 16. november 2023 til 31. januar 2024. Projektperioden er fastsat til 1 år og starter den dag ansøgning om tilskud indsendes.
Der gives 40 % i tilskud af projektets samlede tilskudsgrundlag. Tilskudsgrundlaget beregnes på baggrund af standardomkostningerne for teknologierne samt eventuelle valgfrie elementer, som indgår i projektet. Der gives udelukkende tilskud til nye investeringer.
Læs mere om ordningen på Landbrugsstyrelsens tilskudsguide, som du finder ved et klik her.
Kontakt planterådgiver Simon Munk på telefon 56907814 eller mail sjm@blf.dk, hvis du vil have hjælp til at søge om tilskud eller blot vil høre mere om dine muligheder.