Tirsdag den 27. juni holder planterådgivningen i samarbejde med øens maskinforhandlere Åben forsøgsmark fra kl. 17-20. Forsøgsmarken er beliggende lige vest for Aakirkeby på Rønnevej mellem nr. 5 og 7.
Der vil være guidede ture hver halve time rundt i forsøgsmarken for at se forskellige afgrøder og sorter.
Udover at vores egne konsulenter vil fortælle om de nye sorter, vil også konsulenter fra SEGES holde indlæg om de nyeste plantefaglige emner.
Der vil også være lejlighed til at se på udvalgte maskiner og få en snak med de lokale maskinforhandlere. Også DLG og enkelte andre sælgere/producenter af planteværn vil være til stede.
Der er ingen tilmelding til arrangementet, så det er bare at møde op! Vi byder på lidt til ganen i form af øl/vand og pølser.