Der er tale om en forpagtning med behov for et større antal dyr. Forpagtningen er først fra 2026. Dermed kan en ny forpagter nå at skaffe dyr nok til afgræsningen.
Frist for afgivelse af tilbud den 11. februar 2025 kl. 9.00.
Formålet med forpagtningen er pleje af naturarealer. Arealerne græsses for at reducere opvæksten af træer og buske, fjerne næring fra arealerne og give plads til de plantesamfund som er tilknyttet naturtyperne. På denne måde øges den biologiske mangfoldighed på arealerne.
Arealerne afgræsses som udgangspunkt som helårsgræsning med robuste kvægracer og et middel græsningstyk for at sikre en varieret vegetationshøjde med levesteder for både planter og dyr.
Forpagtningen har et samlet areal på i alt ca. 110 ha. Arealet består af et kær, tidligere landbrugsjorder, der er oppløjede og tromlet uden udsåning i efteråret 2024 samt omkringliggende skov og lidt eng.
Kontrakten løber i 5 år fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2030. Kontrakten kan forlænges én gang for yderligere 5 år efter nærmere aftale.
Du finder udbudsannonce, tilbudsblanket, udkast til kontrakt mv. på Naturstyrelsens hjemmeside.
Forpagtningen udbydes af:
Naturstyrelsen Bornholm
Adresse: Ekkodalsvejen 2, 3720 Aakirkeby
Telefonnummer: 72 54 30 00
Kontaktperson: Skovfoged Mejse Holm, mejho@nst.dk