Søg Vis menu

ESGreen Tool

I foråret 2022 har SEGES i samarbejde med Nykredit lanceret ESGreen Tool, landbrugets digitale klimaværktøj. ESGreen Tool giver mulighed for, at man som landmand kan få styr på sit klimaaftryk og se hvilke virkemidler, der kan  hjælpe til at sænke CO2e-udledningen.

ESGreen Tool er gratis at benytte i 2022, hvis man har deltaget i en af SEGES' klimadage, som afholdes rundt om i landet - også på Bornholm, hvor den løb af stablen den 5. april. Alternativt kan man med deltagelse i et online klimakursus ligeledes få gratis adgang til ESGreen Tool i 2022. Læs mere om mulighederne her.

ESGreen Tool henter data fra bedriftens gødningsregnskab, og hvor der ikke er præcise oplysninger at hente, anvendes standardtal - som f.eks. hvis ikke der er oplysninger om udbytte. Vi på Bornholms Landbrug & Fødevarer kan hjælpe med at få så præcise tal som muligt, så vi sammen kan udarbejde dit klimaregnskab. Du betaler vores timepris for opgaven, dvs. 895 kr. for medlemmer og 1.075 kr. for ikke-medlemmer. Er man hurtig, kan man få glæde af vores tilbud om 20 % rabat på de første 10 aftaler på ESGreen Tool.

For mere information kan du kontakte Simon Munk eller Jesper Blem Kofoed. Se også vores produktblad.