Nåede du ikke disse webinarer, da de blev sendt live? Fortvivl ikke. 🚀 Du kan se dem, ved at følge linkene. Bryg lidt kaffe og find hovedtelefonerne frem ☕️
"Efter et generationsskifte er jeg i gang med optimering af bedriften, hvor IPM-principper som bl.a. et sundt sædskifte og hensigtsmæssige dyrkningsmetoder indgår. Vi har stærk lerjord, hvor vinterhvede, -byg og -raps har været foretrukket. Jeg har u taget ærter med i sædskiftet for at få flere gode forfrugter til vinterhvede. Jeg ser frem til at øge brugen af flere IPM-principper, herunder reduceret jordbearbejdning og præcisionsjordbrug, da jeg oplever stor værdi af den igangværende indsats på områderne."
Lennart Westh, Simblegård
"Vi skal arbejde med sædskifteoptimering og reduceret jordbearbejdning. Majs skal fremadrettet forsøges inddraget i sædskiftet. Det vil vi, fordi det hjælper på sædskiftet og er med til at sikre, at vi fortsat har styr på græsukrudtet. Reduceret jordbearbejdning vil være en del af vores strategi, hvor vi fortsat vil pløje, før vi sår spinat, men ud over det ingen pløjning. Vi vil desuden have fokus på såtidspunkt i forhold til bl.a. græsukrudt."
Kim Olssen, Graveregård
Jeg har haft stor nytte af at bruge sprøjtevinduer for at være sikker på, at sprøjtemidlerne bliver tildelt præcis når og hvor i marken, der er behov. Vi arbejder desuden med reduceret jordbehandling på for at beskytte nytteorganismer i dyrkningsfladen. Jeg har endnu ikke gjort mig mange erfaringer med præcisionsteknologier, men det er et af de områder inden for IPM, som jeg håber at kunne udvikle de kommende sæsoner. Jeg ser muligheder i pletsprøjtning med Glyfosat, jeg kunne godt tænke mig der kom en kvote på Glyfosat, så jeg ved hvor meget jeg har at gøre godt med, men udfordrer mig til ikke at bruge for meget, og få brugt glyfosaten strategisk rigtigt.
Simon Holm, Borndal
Vi skal i gang med en ny strategi for ukrudtsbekæmpelse, hvor vi vil monitorere ukrudt på enkeltmarker. Jeg vil gerne vide mere om ukrudtsfloraen på de enkelte marker og differentiere strategien på forhånd, så den bliver tilpasset det enkelte markniveau. Jeg vil desuden afprøve nuværende praksis mod alternativer, bl.a. radrensning som alternativ til anden ukrudtsbehandling i majs. Vi skal evaluere forsøgene undervejs, så vi hele tiden bliver dygtigere.