Søg Vis menu

Tur til Borgeby Fältdagar

7. jun 2022

Onsdag den 29. juni går turen igen til Borgeby

Turen til Borgeby foregår i bus, og der er 58 pladser i bussen. I år er det planterådgivningen i samarbejde med de lokale maskinstationer, der arrangerer turen.

Der er afgang med færgen kl. 06.30 fra Rønne, og hjemrejse med færgen kl. 20.30 fra Ystad. Der vil være mulighed for at stå på bussen i Nexø, Falckvej 1 - afgang kl. 5.00, i Aakirkeby, ved Land og Fritid - afgang kl. 5.15, og ved DLGs sædekornsfabrik, Industrivej 6 i Rønne, hvorfra der er afgang kl. 5.35.

Ankommet til Borgeby er der planlagt besøg hos BASF, der sponsorerer indgangsbilletter, hos Corteva, der giver frokosten og Väderstad, der viser maskiner frem og sørger for lidt snacks. For at få mest muligt tid i Borgeby, har vi i år valgt at springe gods-besøg over.

Morgenmad og aftensmad klarer vi på færgen. Der vil være brugerbetaling på 300 kr. per deltager for turen. Tilmelding til planteavlskontoret senest fredag den 24. juni. Oplys gerne, hvor du forventer at stå på bussen.