Søg Vis menu

Pas på … Mobiltelefonen og internettet

25. mar 2022

v/ bestyrelsesmedlem Jens S. Koefoed

 

Den digitale verden, har på rigtig mange måder hjulpet os til en nemmere dagligdag. Tag nu bare vores mobiltelefon. Det er vores eget leksikon med kalender, billeder, vejkort, kontaktoplysninger og Apps.

Du skal dog være opmærksom og skeptisk.

For lige så nemt og bekvemt som mobiltelefonen er for dig, lige så besværligt er det uden en brugbar mobiltelefon. Jeg har selv oplevet situationen, hvor mobiltelefonen bare ikke vil tænde - sort skærm.

Den helt store problematik opstår med NemID, for har man NemID app, og ikke et nøglekort, så bliver kontakt til banken, e-Boks, offentlige myndigheder ikke muligt, uden en telefon der virker.

Næste udfordring er, når den nye telefon så skal startes op, så skal backup af data fra den gamle telefon genindlæses. Jeg havde heldigvis en backup og jeg havde heldigvis diverse koder til Appel id og apps. Men har alle det?

Derfor kan jeg kun opfordre til at lave en backup af mobiltelefonen, anskaf en fysisk nøglekort og ikke mindst få installeret de opdateringer, som kommer til telefonen og diverse apps.

Jeg er efterfølgende, via min deltagelse i lokalrådet hos Bornholms politi, blevet gjort opmærksom på tyveri af identitet. Andre personer overtager ens konto hos eks. Facebook og instagram. Børn og unge bliver narret af ondsindede personer til at sende billeder af dem selv. Denne form for fup og bedrag ses der med stor alvor på hos Politiet.

Bornholms Politis forebyggelsesenhed vil derfor gerne komme ud og holde foredrag i foreninger m.v.  Foredraget vil være baseret på dialog og i store træk handle om færden på nettet, fupmails, forståelse af den kriminalitet der foregår på nettet og gode råd til, hvordan man ikke bliver et let offer.

Vi som brugere af internettet skal være på vagt, overfor det der skrives og vises. Vi skal snakke med vores børn og unge om brugen af internettet. Hvad skriver du? Hvad ligger du ud om dig selv eller andre? Vi skal se på os selv og tænke os godt om, hvad vi skriver og siger om andre, uden at se kunne se dem i øjnene. Vi skal opføre os ordentligt.