Søg Vis menu

Kom til klimadag den 5. april!

31. mar 2022

Lær bl.a. landbrugets nye digitale klimaværktøj ESGreen Tool at kende

Tirsdag den 5. april afholder SEGES Innovation klimadag her på Kannikegaard. Det foregår fra kl. 9.00-14.30, og det er gratis at deltage. Der er tilmelding til klimadagen senest den 4. april via dette link, hvor du også kan se program for dagen.

Klimadagen er en anledning til at få præsenteret landbrugets nye digitale klimaværktøj, ESGreen Tool, der netop er lanceret. ESGreen Tool henter data fra dit gødningsregnskab, og det giver dig mulighed for at få styr på din bedrifts klilmaaftryk. ESGreen Tool er gratis at benytte her i 2022, hvis du har deltaget i klimadagen eller har deltaget i et online-kursus. Læs mere om ESGreen Tool her.

Klimadagen byder om formiddagen bl.a. på indlæg ved Anette Schjelderup, Landbrugsdirektør i Nykredit. Anette Schjelderup vil komme ind på, hvordan de i Nykredit arbejder med klima og bæredygtighed i forhold til landbruget, hvad de som bank lægger vægt på – både på kort og langt sigt – og hvordan klimaværktøjet kan være en vigtig del af en løbende dialog.

Du kan også høre Lennart Westh fortælle om sin motivation for at arbejde med klima og bæredygtighed på Simblegård.

Efter frokost vil Hans Roust Thysen fra SEGES Innovation fortælle om klimatiltag i landbruget og om udgangspunktet for at arbejde med klima og bæredygtighed i landbruget.

Efterfølgende vil der være mulighed for at prøve ESGreen Tool af i praksis, hvor man følger et af sporene kvæg, gris eller planter. Du kan se, hvor dit klimaaftryk ligger med de tilgængelige data, og du kan også se, hvordan forskellige tiltag og virkemidler på marken eller i stalden påvirker din bedrifts CO2e-udledning.

Så der er lagt op til en spændende dag med mulighed for at komme godt i gang med det nye digitale klimaværktøj, og vi håber, der vil være stor opbakning til dagen!