Ved Henry Jespersen
De bornholmske mælkeproducenter har som omtalt over sommeren nogle bedre økonomiske konditioner end som producenter i RestDanmark. Jeg har med nedenævnte tal fra mine analyser kigget på, om det også ender på bundlinjen for de bornholmske producenter.
Desværre er der lidt malurt.
Først total tallene. De er baseret på 10 bornholmske mælkeproducenters regnskaber og 1.236 fra RestDanmark. Analysetallene er tilpasset, så grupperne ligner hinanden. Dvs. ca. 160 ha dyrket areal i alt og ca. 160 årskøer.
I tabellen fremgår total tal fra deres økonomi:
Økonomi i mælkeproduktion |
Totaler |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha |
164 |
154 |
antal køer |
158 |
166 |
antal regnskaber |
17 |
1.236 |
kg mælk pr ko |
9.610 |
9.930 |
mælkepris |
2,48 |
2,26 |
|
|
|
1.000 kr |
1.000 kr |
|
bruttoudbytte, mælk |
4.347 |
4.385 |
bruttoudbytte, andet |
1.561 |
1.317 |
variable enhedsomkostninger |
-3.036 |
-3.080 |
Dækningsbidrag |
2.872 |
2.622 |
kapacitetsomkostninger |
-1.909 |
-1.680 |
afskrivninger |
-654 |
-616 |
resultat primær drift |
309 |
326 |
EU |
528 |
511 |
resultat før finansiering |
837 |
837 |
Finansiering |
-763 |
-873 |
resultat efter finansiering |
74 |
-36 |
private indtægter |
235 |
201 |
reguleringer |
-54 |
33 |
resultat før regulering og skat |
255 |
198 |
tilbageførsel afskrivninger, mv |
739 |
595 |
privat udtræk, skat, pension |
-319 |
-400 |
selvfinansiering |
675 |
393 |
forskydninger besætning og beholdning |
-36 |
-128 |
Tekniske investeringer |
-1691 |
-800 |
Likviditetsoverskud |
-1.052 |
-535 |
Det ses, at de bornholmske producenter realiserer 250.000 kr mere i dækningsbidrag. Det er ikke alene fordi, de har en højere mælkepris. For den bornholmske mælkeydelse er lidt lavere end den RestDanske. Men de bornholmske producenter har også en bedre indtjening på markdriften og andre indtægter.
De kontante kapacitetsomkostninger er 230.000 kr højere. Altså er det meste af den bedre indtjening sat til her.
EU tilskud nogenlunde ens
De bornholmske finansieringsomkostninger 110.000 kr lavere.
Det bornholmske resultat ”resultat før regulering og skat” bliver på 255.000 kr, eller 57.000 kr bedre end landsgennemsnit.
Tilbageføres afskrivninger og fradrages skat og privatforbrug, får jeg den likviditetsorienterede indtjening ”Selvfinansiering” på 675.000 kr for de bornholmske producenter. Og noget mindre for landsgennemsnit.
Selvfinansieringen kan betegnes som tilfredsstillende.
Bemærk i øvrigt, at de bornholmske producenter et privatudtræk, der 80.000 kr lavere end landsgennemsnit.
Hvor kommer forskellene fra?
Af nedenstående skema for grovfoder opgjort pr ha, kan vi udlede nogle forskelle:
Økonomi i mælkeproduktion |
Grovfoder |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha grovfoder |
102 |
110 |
antal køer |
152 |
166 |
antal regnskaber |
10 |
405 |
udbytte majs, FEN |
11.050 |
7.900 |
udbytte græs, FEN |
8.460 |
8.250 |
|
|
|
pr ha |
pr ha |
|
bruttoudbytte |
11.113 |
9.162 |
variable enhedsomkostninger |
-2.273 |
-2.454 |
Dækningsbidrag |
8.840 |
6.708 |
|
|
|
energi |
-473 |
-397 |
maskinstation |
-4.288 |
-3.511 |
vedligehold |
-1.081 |
-798 |
arbejdsforbrug |
-1.635 |
-1.438 |
andre kapacitetsomkostninger |
-671 |
-723 |
kapacitetsomkostninger |
-8.148 |
-6.867 |
|
|
|
afskrivninger |
-1.707 |
-942 |
Leje og forpagtning |
-787 |
-1.215 |
afkoblet støtte |
3.915 |
3.485 |
rente af bunden kapital |
-2.757 |
-3.421 |
kapitalomkostninger |
-1.336 |
-2.093 |
|
|
|
Årets resultat pr ha grovfoder |
-644 |
-2.252 |
Grovfoderudbytter er realiseret højere på Bornholm, særligt i majs (lave udbytter i RestDanmark som følge af regn og kulde der). Dækningsbidraget realiseres ca. 2.000 kr højere pr ha.
Omkostningen til maskinstation er 800 kr højere pr ha. Som omtalt tidligere år er det ikke fordi omkostninger til egne maskiner på Bornholm er mindre. Tvært imod. Vedligeholdelsen er 300 kr højere. Arbejdsforbruget er 200 kr højere. Afskrivninger på markmaskiner er næsten 800 kr højere pr ha. Til gengæld er forpagtninger og rente af bundet kapital lavere.
På bundlinjen pr ha er den bornholmske producent 1.600 kr bedre end gennemsnit for Danmark.
For mælkeproduktionen er der også lidt afvigelser. Her opstillet som tal pr ko:
Økonomi i mælkeproduktion |
Køer |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha grovfoder |
102 |
110 |
antal køer |
152 |
166 |
antal regnskaber |
10 |
405 |
kg mælk pr ko |
9.564 |
10.113 |
mælkepris |
2,50 |
2,27 |
|
|
|
pr ko |
pr ko |
|
bruttoudbytte, mælk |
23.951 |
23.007 |
bruttoudbytte, kødsalg |
3.337 |
3.578 |
variable enhedsomkostninger |
-17.403 |
-16.773 |
Dækningsbidrag |
9.885 |
9.812 |
|
|
|
energi |
-642 |
-763 |
maskinstation |
-117 |
-72 |
vedligehold |
-1.306 |
-1.420 |
arbejdsomkostninger |
-4.039 |
-4.421 |
andre kapacitetsomkostninger |
-1.060 |
-1.099 |
kapacitetsomkostninger |
-7.164 |
-7.775 |
|
|
|
afskrivninger |
-2.948 |
-2.772 |
Leje og forpagtning |
-11 |
-162 |
afkoblet støtte |
|
10 |
rente af bunden kapital |
-1.380 |
-1.425 |
kapitalomkostninger |
-4.339 |
-4.349 |
|
|
|
Årets resultat pr ko |
-1.618 |
-2.312 |
Mælkeprisen er 23 ører højere på Bornholm. Men med en lidt lavere ydelse, opnås der det samme dækningsbidrag som i RestDanmark.
For køerne er kapacitetsomkostninger lavere. Særligt vedr. arbejdsomkostninger.
Kapitalomkostninger er nogenlunde ens.
Bundlinjen udtrykt som resultat pr ko er dermed bedre på Bornholm.
En konklusion:
Af en bedre indtjening i kerneproduktion – mælkeproduktionen – sættes en del heraf til i højere kapacitetsomkostninger i grovfoderproduktionen.
Den samlede og totale økonomiske bundlinje er dog stadig lidt bedre på Bornholm end i RestDanmark.