Søg Vis menu

Bæredygtige Spisesteder

27. jan 2022

Nyhedsbrev 2 fra projekt Bæredygtige Spisesteder og Madoplevelser

Et af de projekter, Bornholms Landbrug & Fødevarer er samarbejdspartner i, er projektet Bæredygtige Spisesteder og Madoplevelser. De gastronomiske oplevelser og de gode restauranter står i kø på Bornholm, og fremtidens gæster ønsker bæredygtige madoplevelser og spisesteder. Derfor er HORESTA, Destination Bornholm og Bornholms Landbrug & Fødevarer gået sammen om at løfte udviklingen i en bæredygtig retning med projektet.

Målet er, at alle bornholmske fødevarevirksomheder får viden om, og inspiration til, hvordan de kan arbejde med bæredygtighed. Der skal udvikles og afprøves bæredygtige madevents - til glæde for bornholmere og tilrejsende gæster. Og flere bornholmske spisesteder bliver certificeret under ”Green Restaurant” og får det økologiske spisemærke.

I projektet udsendes nyhedsbreve om, hvad der rører sig på den gastronomiske front. Nyhedsbrev 2 er netop udkommet, og heri kan man bl.a. læse om projekt Det Gastronomiske Rejsehold, der er en håndsrækning til danske spisesteder, der ønsker inspiration og vejledning til at udvikle og løfte spiseoplevelsen. Projektet drives af Food Organisation of Denmark.

Læs nyhedsbrevet her. Du kan læse mere om projekt Bæredygtige Spisesteder og Madoplevelser her