Søg Vis menu

Kulinarisk Ø - Madfestival

Hele øen er festivalplads, når Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival inviterer til unikke bornholmske madoplevelser. I 2021 løber Kulinarisk Ø af stablen i dagene 2. til 5. september.

Fordelt over hele øen byder en perlerække af fødevareevents indenfor, når madfestivalen løber af stablen. Der er noget for enhver smag, og Madfestivalen er lige så farverig som det bornholmske fødevarelandskab.

I 2020 bød den tredje udgave af Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival på besøg hos grise, lam, geder og køer, duften i havtornplantagen, og mulighed for at blive klogere på mælkens magiske muligheder. Der blev budt på de nyeste smagsoverraskelser som kaffeøl og vinterens nyudviklede produkter, og en sjælden lejlighed til at besøge oliemøllen og de veletablerede bryggerier. Madmarkeder med bornholmske produkter der gav rig lejlighed til at sætte gang i både fantasien og mundvandet.