Søg Vis menu

Engvang - landbrugsejendom til salg

Engvang er en landbrugsejendom beliggende nordvest for Klemensker, pænt tilbagetrukket fra Fejlerevej og med fælles privatvej til andre ejendomme.

Det totale areal udgør 16,54 ha. Heraf er knap 13 ha dyrkbar jord, som er samlet i to marker omkring ejendommen og en mark med vedvarende græs. Jorden er dyrkningsmæssigt overvejende af udmærket kvalitet for området, dog er der også fugtige pletter og et bakkedrag med let jord.


EU-støtteberettigede arealer

Ejendommen rummer derudover et skovareal på ca. 2 ha tilplantet med rødgran, som inden for en kortere årrække vil kunne generere en ikke ubetydelig indtægt i form af tømmer eller flis. Endelig findes der længst mod syd en større sø, kaldet Balsmyre, hvoraf størstedelen tilhører Engvang. Ejendommen vurderes med det varierede terræn og flere skove i området at have et særdeles attraktivt og alsidigt jagtrevir.

Ejendommens bygninger har tidligere rummet et alsidigt landbrug med husdyrhold. Udbygningerne rummer nu et træværksted, et smedeværksted og et isoleret, opvarmet rum, der pt. udnyttes til kreative sysler. Derudover er der et fastbrændselsfyr til træpiller eller flis med et separat rum til opbevaring af brændsel. Endelig er der tilbygget en lade/maskinhus med rigtig god frihøjde og port i gavlen. Udbygningerne kræver generelt renovering og/eller vedligehold.

Det sydvendte stuehus fra 1904 er et solidt grundmuret hus med gode proportioner og med høj sokkel til haven. Huset fremstår pænt gulkalket med ældre cementtegltag og nyere hvide vinduer med energirigtige tre lag glas.

Stuehuset rummer et mindre, men pænt badeværelse med brus, pænt lyst spisekøkken mod sydøst, stor stue mod syd og tre værelser mod gården. Køkken og stue har flotte massive plankegulve, og fra stuen er der direkte adgang til haven med trappenedgang. Førstesalen er pt. uudnyttet men vil kunne inddrages og supplere husets nuværende 112 m2 grundplan.

Ud over fastbrændselsfyret som varmekilde er der installeret luft til luft varmepumpe i stuen. Ejendommen er tilsluttet vandforsyning fra Klemensker Vandværk.

For nærmere information og salgsmateriale kontakt ejendomsrådgiver Ingvar K. Olsen på 5690 7844 eller iko@blf.dk.