Søg Vis menu

Ung i fritidsjob

Landbruget er også arbejdsplads for børn og unge, der ønsker fritidsjob eller sommerferiejob. Det er også en rigtig god måde at starte i erhvervet på. Derfor er det også interessant for gårdejerne og driftslederne at tænke de unge ind i fritidsjob og tilbyde de unge arbejde på gårdene med det konkrete formål for øje, at det kan udvikle sig til, at de unge tager en landbrugsuddannelse og fortsætter i landbruget som voksen.

Det man skal være opmærksom på som arbejdsgiver, er at der er begrænsninger på hvad en ung i arbejde må udføre af funktioner. Det væsentlige man skal være opmærksom på er, at der ved arbejde mere end 8 timer om ugen også skal laves en ansættelsesaftale, hvor det er en forælder, der underskriver for den unge. I aftalen skal I så vidt muligt beskrive arbejdsopgaverne den pågældende unge ansættes til at udføre og de risici og forholdsregler, der tages for at den unge undgår skader. Som arbejdsgiver har man altid instruktionspligt og dermed ansvaret for at den unge netop laver det der er aftalt og ikke andet. Der er klare regler for hvor mange timer den unge må arbejde om dagen og om ugen.

Der er forskel på hvad unge mellem 15-17 år må i forhold til unge under 15 år må udføre. Branchearbejdsmiljørådet har udarbejdet vejledning, som det anbefales at orientere sig i. Se vejledningen her.

Hvis du vil have assistance til at udfærdige ansættelsesaftalen, så kontakt Karen Brandt på BLF.