Søg Vis menu

IPM-skema

Fra 2021 er der indført krav om, at alle bedrifter, der skal indberette sprøjtejournal, også skal udfylde et skema, der handler om bedriftens IPM-indsats.

Miljøstyrelsen har udviklet skemaet, og hensigten med skemaet er at forsøge at udbrede viden om IPM-principperne og øge fokus på at reducere forbruget af sprøjtemidler.

Skemaet består af 14 spørgsmål, hvor de 8 er forud udfyldt med oplysninger indhentet fra SJI og fra Fællesskemaet. Dermed er der kun 6 spørgsmål, man skal svare på, og det er enten ved at vælge mellem 4 forskellige svarmuligheder eller ved at vælge ja/nej til spørgsmålet. Man kan først udfylde skemaet, når sprøjtejournalen for 2019/2020 er indsendt.

Der er frist for at indsende IPM-skemaet den 31. marts, og skemaet kan kun tilgås, ved at virksomheden selv logger på siden med NemID. Det er altså ikke muligt for din planteavlskonsulent at gå ind via den fuldmagt, du har givet. Du kommer ind på SJI-siden ved at gå ind her og klikke på den grønne boks, hvor der står "Indberet og før sprøjtejournal i SJI".

Se evt. Miljøstyrelsens vejledning til, hvordan du udfylder skemaet, enten den nedskrevne, som du finder her, eller som video via følgende link:
Vejledning til landmænd om udfyldelse af IPM-skema - YouTube