Søg Vis menu

Organisation

Bornholms Landbrug & Fødevarer er en landbrugsfaglig organisation med ca. 460 medlemmer. Vi har som formål at varetage medlemmers faglige, økonomiske, sociale og kulturelle interesser.

Både folkevalgte og ansatte er altid åbne for debat og bearbejdning af ønsker og ideer fra medlemmer.

Bornholms Landøkonomiske Forening og Bornholms Familielandbrug fusionerede i foråret 2006 til Bornholms Landbrug, og på generalforsamlingen den 14. marts 2018 blev navneændringen til Bornholms Landbrug  & Fødevarer vedtaget. Foreningen er organisationsmæssigt bygget op med en bestyrelse på 6 medlemmer. Derudover er der udvalg inden for Planteavl, Kvæg, Svin, Deltidslandmænd og Seniorklub.

Bornholms Landbrug & Fødevarer er medlem af Landbrug & Fødevarer.

Udover den flere gange ugentlige information i LandbrugsAvisen udsender vi "Nyt fra BLF" 11 gange årligt med nyheder af såvel politiske som faglige karakter.