Søg Vis menu

Kvæg

Der har været efterspørgsel på en erfagruppe for unge med interesse for kvæg- og mælkeproduktion. En gruppe, hvor de unge kan dele erfaringer med jævnaldrende på samme niveau, som det i nogle år har været tilfældet på grise- og planteavlsområdet i Bornholms LandboUngdom. Derfor startede vi i 2018 en erfagruppe med fokus på kvæg.

Den ansvarlige for erfagruppen er Jonas Folkmann fra LandboUngdom.  Vi har lavet en aftale med VKST Rådgivning om, at vi kan benytte os af en af deres kvægkonsulenter. Vi vil i erfagruppen skiftevis besøge deltagernes arbejdspladser, hvor værten, i samarbejde med Jonas, finder på dagens emner for mødet.

For at dække omkostningerne til konsulenter og mødeforberedelse vil der være deltagergebyr på 200 kr. for medlemmer af LU og 400 kr. for ikke-medlemmer til hvert møde.  Med andre ord vil det være en fordel at være medlem af Bornholms LandboUngdom, da det vil gøre det billigere at deltage i erfagruppen.  Samtidig får man glæde af de mange andre aktiviteter, der foregår i LandboUngdom.  Vi håber, der er opbakning fra vores medlemmer samt fra de landmænd, der har unge ansatte på jeres gårde, så denne gruppe også kan blive en succes.

Hvis du ud fra denne beskrivelse har fået lyst til at deltage i denne erfagruppe eller bare har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Christian Møller Holm på mobil 2843 7330 eller mail cmh@blf.dk eller Jonas Folkmann på mobil 6111 0754.