Søg Vis menu

Undersøgelse om skader fra hjortevildt

7. jun 2018

SEGES har iværksat landsdækkende undersøgelse for at afdække omfanget af skader fra hjortevildt

Bestande af både kron- og dåvildt breder sig i Danmark. Nogle steder er bestandene så store, at afgrødeskader fra dyrene er en alvorlig økonomisk belastning for de berørte landmænd. For at afdække problemets omfang har SEGES udarbejdet et spørgeskema, som de opfordrer landmænd landet rundt om at besvare.

For at få fakta på bordet og kvalificere debatten, vil SEGES undersøge det estimerede skadesomfang for dyrkningsåret 2017. Undersøgelsen er den eneste af sin art i Danmark, og forventes brugt af beslutningstagere omkring den fremtidige forvaltning af hjortevildt. 

Du medvirker i undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet, som du finder ved at trykke på linket nedenfor. Selvom du ikke har nogle skader, bedes du alligevel besvare spørgeskemaet.

Når du svarer, og hvis du udfylder med emailadresse, deltager du i lodtrækningen om 3x2 flasker rødvin.

I november/december 2018 vil der blive afholdt møder, hvor resultaterne af undersøgelse præsenteres.

Sidste mulighed for at udfylde skemaet er den 12. juni 2018. Klik på nedenstående link for at svare:

Link til spørgeskema