Tilfredsstillende men vigende indtjening for bornholmske mælkeproducenter i 2017.

Først total-tallene. De er baseret på 16 bornholmske mælkeproducenters regnskaber og 950 fra RestDanmark. Analysetallene er tilpasset, så grupperne ligner hinanden. Dvs. ca. 165 ha dyrket areal i alt og ca. 165 årskøer.

I tabellen fremgår total tal fra deres økonomi:

 

Økonomi i mælkeproduktion	Totaler
	Bornholm	Danmark
antal Ha	164	155
antal køer	165	166
antal regnskaber	16	950
kg mælk pr ko	9.756	10.069
Mælkepris	2,59	2,73
	1.000 kr	1.000 kr
bruttoudbytte, mælk	4.199	4.639
bruttoudbytte, andet	2.127	2.006
variable enhedsomkostninger	-3.027	-3.120
Dækningsbidrag	3.299	3.525
Kapacitetsomkostninger	-1.851	-1.736
Afskrivninger	-655	-599
resultat primær drift	793	1.190
EU	498	463
resultat før finansiering	1.291	1.653
Finansiering	-747	-787
resultat efter finansiering	544	866
private indtægter	212	189
andre poster	19	138
resultat før regulering og skat	775	1.193
tilbageførsel afskrivninger, mv	598	451
privat udtræk, skat, pension	-414	-473
Selvfinansiering	959	1.171
forskydninger besætning og beholdning	40	-39
Tekniske investeringer	-552	-830
Likviditetsoverskud	447	302

Det ses, at de bornholmske producenter realiserer 225.000 kr mindre i dækningsbidrag. Dette stammer væsentligst fra en lavere mælkepris.

Dette står lidt i kontrast til forrige år, hvor det modsatte billede var gældende med 500.000 kr mere i dækningsbidrag fra en højere bornholmsk mælkepris.  

Den bornholmske mælkeydelse er næsten på niveau med den RestDanske.  

Med til historien hører, at de bornholmske producenter deres dækningsbidrag fra 2.670.000 kr i 2016 til 3.299.000 kr her i 2017. Mens de danske løfter fra 2.165.000 kr til 3.525.000 kr i 2017. Altså et løft hos bornholmerne. Men et enormt løft hos de øvrige danske producenter.

De kontante kapacitetsomkostninger er 115.000 kr højere. 

EU tilskud nogenlunde ens.

De bornholmske finansieringsomkostninger er 40.000 kr lavere.

Det bornholmske resultat ”resultat før regulering og skat” bliver på 775.000 kr, eller 420.000 kr dårligere end landsgennemsnit.

Tilbageføres afskrivninger og fradrages skat og privatforbrug, får jeg den likviditetsorienterede indtjening ”Selvfinansiering” på 959.000 kr for de bornholmske producenter. Landsgennemsnittet er her på 1.171.000 kr. En afvigelse på ca. 200.000 kr til den forkerte side for bornholmerne.

Selvfinansieringen kan dog betegnes som tilfredsstillende.

Hvor kommer forskellene fra?

Af nedenstående skema for grovfoder opgjort pr ha, kan vi udlede nogle forskelle:

Økonomi i mælkeproduktion	Grovfoder, græs
	Bornholm	Danmark
antal Ha græs	61	61
antal regnskaber	9	50
udbytte græs	9.446	8.748
fremstillingspris	114	135
	pr ha	pr ha
bruttoudbytte	10.655	10.268
variable enhedsomkostninger	-1.389	-1.812
Dækningsbidrag	9.266	8.456
energi	-339	-532
maskinstation	-4.156	-4.168
vedligehold	-644	-909
lønninger	-1.586	-1.765
andre kapacitetsomkostninger	-586	-708
kapacitetsomkostninger	-7.311	-8.082
afskrivninger	-881	-817
Leje og forpagtning	-1.110	-1.138
afkoblet støtte	3.373	3.269
rente af bunden kapital	-2.633	-2.885
kapitalomkostninger	-1.251	-1.571
Årets resultat pr ha græs	704	-1.197

 

Økonomi i mælkeproduktion	Grovfoder, majs
	Bornholm	Danmark
antal Ha grovfoder	57	61
antal regnskaber	9	50
udbytte majs	10.577	10.700
Fremstillingspris	117	110
	pr ha	pr ha
Bruttoudbytte	10.807	10.740
variable enhedsomkostninger	-2.463	-2.918
Dækningsbidrag	8.344	7.822
Energi	-383	-349
Maskinstation	-3.589	-2.888
vedligehold	-671	-917
lønninger	-1.513	-1.641
andre kapacitetsomkostninger	-564	-691
kapacitetsomkostninger	-6.720	-6.486
afskrivninger	-2.697	-1.165
Leje og forpagtning	-1.100	-1.102
afkoblet støtte	3.357	3.158
rente af bunden kapital	-2.622	-2.857
kapitalomkostninger	-3.062	-1.966
Årets resultat pr ha majs	-1.438	-630

 

Grovfoderudbytter er realiseret på linje med de danske niveauer for græs og majs. 

For græs er kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger begge lavere end de danske. Så for græs er der bedre bundlinje for Bornholm. Bundlinjen er 1.900 kr bedre pr ha.

For majs derimod er der højere kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger på Bornholm. For Bornholm er bundlinjen 2.000 kr dårligere.  

 

For mælkeproduktionen er der også lidt afvigelser. Her opstillet som tal pr ko:

 

Økonomi i mælkeproduktion	Køer
	Bornholm	Danmark
antal køer	221	239
antal regnskaber	9	50
kg mælk pr ko	9.852	10.173
Mælkepris	2,61	2,71
Fremstillingspris	2,56	2,46
	pr ko	pr ko
bruttoudbytte, mælk	25.878	27.696
bruttoudbytte, kødsalg	2.808	3.200
variable enhedsomkostninger	-15.575	-16.442
Dækningsbidrag	13.111	14.454
Energi	-590	-680
maskinstation	-368	-195
vedligehold	-1.342	-1.684
arbejdsomkostninger	-4.276	-4.015
andre kapacitetsomkostninger	-1.078	-982
kapacitetsomkostninger	-7.654	-7.556
afskrivninger	-2.896	-2.458
Leje og forpagtning	-190	-83
afkoblet støtte
rente af bunden kapital	-1.379	-1.379
kapitalomkostninger	-4.465	-3.920
Årets resultat	992	2.978

 

 

 

 

 

 

Mælkeprisen er 10 ører lavere på Bornholm for disse 9 producenter. Og dækningsbidraget bliver på 13.100 kr, eller 1.300 kr lavere end i RestDanmark.

Også her er kontrasten, hvor dækningsbidraget forrige år var 2.500 kr højere på Bornholm.

Trods alt er der fra 2016 til 2017 tale om en positivt udvikling fra 11.043 kr til 13.111 kr pr ko på Bornholm. Men i RestDanmark har udviklingen været enorm fra 8.510 kr i 2016 til 14.450 kr pr ko i 2017.

Kapacitetsomkostninger er nogenlunde som i RestDanmark, mens kapitalomkostningerne er lidt større på Bornholm.

Samlet er resultat pr ko på Bornholm på 992 kr, eller ca. 2.000 kr dårligere end i RestDanmark.

En konklusion:

Årets indtjening er præget af en lavere indtjening end i RestDanmark. Væsentligst begrundet i lavere afregningspris for mælken.

Indtjeningen – udtrykt som selvfinansieringen – kan dog betegnes som tilfredsstillende.

Og der er positivt resultat pr ko.