Ved økonomirådgiver Henry Jespersen.
De bornholmske mælkeproducenter har i 2016 haft et OK år sammenlignet med mælkeproducenter i RestDanmark. Jeg har med nedenævnte tal fra mine analyser kigget på, hvordan det hele ender.
Først total-tallene. De er baseret på 18 bornholmske mælkeproducenters regnskaber og 986 fra RestDanmark. Analysetallene er tilpasset, så grupperne ligner hinanden. Dvs. ca. 145 ha dyrket areal i alt og ca. 150 årskøer.
I tabellen fremgår total tal fra deres økonomi:
Økonomi i mælkeproduktion |
Totaler |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha |
146 |
139 |
antal køer |
147 |
149 |
antal regnskaber |
18 |
986 |
kg mælk pr ko |
9.722 |
9.863 |
mælkepris |
2,44 |
2,14 |
1.000 kr |
1.000 kr |
|
bruttoudbytte, mælk |
3.528 |
3.221 |
bruttoudbytte, andet |
1.784 |
1.685 |
variable enhedsomkostninger |
-2.642 |
-2.741 |
Dækningsbidrag |
2.670 |
2.165 |
kapacitetsomkostninger |
-1.667 |
-1.465 |
afskrivninger |
-614 |
-549 |
resultat primær drift |
389 |
151 |
EU |
455 |
422 |
resultat før finansiering |
844 |
573 |
Finansiering |
-593 |
-710 |
resultat efter finansiering |
251 |
-137 |
private indtægter |
204 |
236 |
reguleringer |
38 |
11 |
resultat før regulering og skat |
493 |
110 |
tilbageførsel afskrivninger, mv |
593 |
519 |
privat udtræk, skat, pension |
-377 |
-345 |
selvfinansiering |
709 |
284 |
forskydninger besætning og beholdning |
-27 |
-93 |
Tekniske investeringer |
-521 |
-608 |
Likviditetsoverskud |
161 |
-417 |
Det ses, at de bornholmske producenter realiserer 500.000 kr mere i dækningsbidrag. Det er kombination af den højere mælkepris på Bornholm og lavere variable omkostninger.
Den bornholmske mælkeydelse er på niveau med den RestDanske.
De kontante kapacitetsomkostninger er 200.000 kr højere. Altså er en del af den bedre indtjening sat til her.
EU tilskud nogenlunde ens.
De bornholmske finansieringsomkostninger 120.000 kr lavere.
Det bornholmske resultat ”resultat før regulering og skat” bliver på 493.000 kr, eller 383.000 kr bedre end landsgennemsnit.
Tilbageføres afskrivninger og fradrages skat og privatforbrug, får jeg den likviditetsorienterede indtjening ”Selvfinansiering” på 709.000 kr for de bornholmske producenter. Landsgennemsnittet er her kun på 284.000 kr. En markant afvigelse.
Selvfinansieringen kan betegnes som tilfredsstillende.
Hvor kommer forskellene fra?
Af nedenstående skema for grovfoder opgjort pr ha, kan vi udlede nogle forskelle:
Økonomi i mælkeproduktion |
Grovfoder |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha grovfoder |
114 |
108 |
antal køer |
195 |
172 |
antal regnskaber |
17 |
592 |
udbytte majs |
13.200 |
11.100 |
udbytte græs |
7.300 |
8.400 |
pr ha |
pr ha |
|
bruttoudbytte |
10.632 |
10.545 |
variable enhedsomkostninger |
-2.259 |
-2.451 |
Dækningsbidrag |
8.373 |
8.094 |
energi |
-402 |
-368 |
maskinstation |
-3.918 |
-3.568 |
vedligehold |
-929 |
-814 |
lønninger |
-1.553 |
-1.271 |
andre kapacitetsomkostninger |
-588 |
-703 |
kapacitetsomkostninger |
-7.390 |
-6.724 |
afskrivninger |
-1.165 |
-944 |
Leje og forpagtning |
-922 |
-1.211 |
afkoblet støtte |
3.355 |
3.307 |
rente af bunden kapital |
-2.589 |
-3.106 |
kapitalomkostninger |
-1.321 |
-1.954 |
Årets resultat pr ha grovfoder |
-338 |
-584 |
Grovfoderudbytter er som gennemsnit realiseret højere på Bornholm, særligt i majs med 2.000 FE/ha mere. Græs er dog 1.000 FE/ha lavere på Bornholm. Dækningsbidraget realiseres på niveau med det danske.
Omkostningen til maskinstation er 400 kr højere pr ha. Som omtalt tidligere år er det ikke fordi omkostninger til egne maskiner på Bornholm er mindre. Tvært imod. Vedligeholdelsen er lidt højere. Arbejdsforbruget er 300 kr højere. Afskrivninger på markmaskiner er 200 kr højere pr ha. Til gengæld er forpagtninger og rente af bundet kapital lavere.
På bundlinjen pr ha er den bornholmske producent nogenlunde stillet som for RestDanmark.
For mælkeproduktionen er der også lidt afvigelser. Her opstillet som tal pr ko:
Økonomi i mælkeproduktion |
Køer |
|
Bornholm |
Danmark |
|
antal Ha grovfoder |
114 |
108 |
antal køer |
195 |
172 |
antal regnskaber |
17 |
592 |
kg mælk pr ko |
9.916 |
10.199 |
mælkepris |
2,46 |
2,15 |
pr ko |
pr ko |
|
bruttoudbytte, mælk |
24.372 |
21.962 |
bruttoudbytte, kødsalg |
2.704 |
2.900 |
variable enhedsomkostninger |
-16.033 |
-16.351 |
Dækningsbidrag |
11.043 |
8.511 |
energi |
-659 |
-740 |
maskinstation |
-178 |
-91 |
vedligehold |
-1.336 |
-1.322 |
arbejdsomkostninger |
-4.616 |
-4.220 |
andre kapacitetsomkostninger |
-990 |
-1.037 |
kapacitetsomkostninger |
-7.779 |
-7.410 |
afskrivninger |
-2.883 |
-2.607 |
Leje og forpagtning |
-105 |
-113 |
afkoblet støtte |
10 |
|
rente af bunden kapital |
-1.201 |
-1.314 |
kapitalomkostninger |
-4.189 |
-4.024 |
Årets resultat |
-925 |
-2.923 |
Mælkeprisen er 30 ører højere på Bornholm. Mælkeydelsen er en anelse lavere på Bornholms end som i RestDanmark. Dækningsbidraget bliver således 2.500 kr højere på Bornholm.
For køerne er kapacitetsomkostninger en anelse højere. Arbejdsomkostninger er højere.
Kapitalomkostninger er nogenlunde ens.
Bundlinjen udtrykt som resultat pr ko er dermed klart bedre på Bornholm. Om end den er negativ – alt indregnet.
En konklusion:
Af en bedre indtjening i kerneproduktion – mælkeproduktionen – går en lille tabt i højere kapacitetsomkostninger i mælkeproduktionen.
Den samlede og totale økonomiske bundlinje er en del bedre på Bornholm end i RestDanmark. På totalniveau er selvfinansieringen 425.000 kr bedre på Bornholm. Denne indtjening betegnes som tilfredsstillende.