Søg Vis menu

Signe Folke fra BLF hjælper L&F med omlægningstjek

7. nov 2019

Fødevarerådgiver Signe Folke - her med Bornholmerslagteren i forbindelse med fødevareklyngeprojektet

Økologi er i en positiv udvikling, og både markedet herhjemme og eksporten af økologiske varer vokser stadig. Dagligvarebutikkerne efterlyser større mængder og flere forskellige økologiske produkter. Der er stor efterspørgsel efter økologisk mælk og æg men også svine-, okse- og kyllingekød.

Landbrug & Fødevarer vil gerne bidrage til den positive udvikling for den økologiske produktion og tilbyder derfor at foretage gratis omlægningstjek. Tilbuddet gælder også bagerier og slagterier i hele landet, der kan få et gratis omlægningstjek, så de kender fordele og ulemper inden en eventuel omlægning til økologisk produktion.

Det er Landbrug & Fødevarer, der tilbyder omlægningstjekkene, og de får hjælp af fødevarerådgiver Signe Folke fra Bornholms Landbrug & Fødevarer. Signe Folke og L&F har allerede gennemført en del omlægningstjek for bagerier og slagterier rundt om i landet, og virksomhederne har været glade for at få svar på det meste med det samme.

Ordningen løber indtil december 2019, og er også et tilbud til bornholmske fødevarevirksomheder.

Signe Folke kan kontaktes på tlf. 5690 7816 / 2495 5925 eller mail sf@blf.dk.