Søg Vis menu

Sanglærken ringer våren ind ved vintertide

23. mar 2021

Foto: Carsten Andersen, DOF Bornholm

v/ Ole Harild og Elisabeth Falk

Sanglærken er en af de mest velkendte danske fugle takket være sin charmerende sang, som ofte høres fra stor højde fra januar til august. Sanglærken er landmandens trofaste forårs-følgesvend, og rigt repræsenteret i Højskolesangbogen, bl.a. med Christian Richardts ”Velkommen, lærkelil!”

Velkommen, lærkelil! Jeg véd ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide, som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide.

Lærkesang høres bedst ude på markerne. Næstbedst kan du hører lærken på linket her: https://www.fuglestemmer.dk/sanglaerke/

Sanglærken er karakterfugl i det åbne land, og dens succes skyldes især, at den er tilpasset dyrkede marker Sanglærken er en såkaldt vejrfugl, dvs. at trækket i høj grad bestemmes af vejrforholdene. I milde vintre overvintrer en del sanglærker herhjemme, men ellers trækker bestanden til overvintring sydvest for Danmark. Sanglærken kan godt trække frem og tilbage flere gange i løbet af vinteren i takt med vejret.

Sanglærken lever af insekter, grønne plantedele og frø. Sanglærke spiser frø og ukrudt (især kimplanter) gennem hele året, men i forsommer og sommer udgør insekter som biller og edderkopper en vigtig del af føden, især for ungerne. Blade og ukrudtsfrø udgør en stor del af føden om vinteren.

I Danmark er sanglærken stadig almindelig; men Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger viser, at den totalt set er blevet mere end halveret gennem de sidste tre årtier.

De væsentligste årsager til tilbagegangen hos sanglærke er hyppig omlægning af græsland, en stor andel af vinterafgrøder på bekostning af vårafgrøder, og mangel på føde i ynglesæsonen.

Lærkepletter

Lærkepletter er tørre/bare pletter i en tilsået mark, hvor der ikke er sået afgrøde, og hvor plantedækket derfor er lavt og meget åbent.

Lærkerne foretrækker landbrugsjord med en sparsom vegetation til at bygge rede, og hvor der samtidig er gode muligheder for at ungerne kan finde føde. Lærkepletter tiltrækker varmeelskende insekter som biller og edderkopper. Sanglærke foretrækker afgræssede græsmarker, brak og vårafgrøder, og undgår generelt rapsmarker. Stubmarker er vigtige for lærkes overlevelse om vinteren.

Ved at efterlade små, utilsåede lærkepletter i afgrøden bliver der skabt bedre levevilkår for lærkerne, så de kan udruge og opfostre ungerne. Som landmand kan du etablere lærkepletter ved at hæve såmaskinen et kort stykke (3-5 meter) ved såning af marken. Der kan med fordel placeres flere lærkepletter på marken.

Lærkepletter i vår- og vintersæd kan øge antallet af ynglende lærker i agerlandet. Tyske undersøgelser viser at to pletter pr. ha vintersæd, hvor hver plet som minimum er 20 m2, gavner antallet af ynglende lærker.

Det er vigtigt, at lærkepletter placeres inde på dyrkningsfladen langt fra levende hegn og større træer, der fungerer som udkigsposter for rov- og kragefugle.

Lærkepletter placeret på et tørt solbeskinnet sted giver den bedste effekt.

Hvis lærkepletter skal medvirke til at begrænse tilbagegangen af lærker, skal lærkepletterne opretholdes hele sommeren, og markaktiviteter efter såning så vidt muligt undgås i hele yngleperioden (april-august). Lærkerne skal nemlig have mindst to og gerne tre kuld unger på vingerne, for at bestanden er stabil.

I praksis er det svært at friholde lærkepletterne 100 pct. fra sprøjtning og kunstgødning på konventionelle bedrifter (med mindre der anlægges en bufferzone), men bedrifter, der benytter GPS-udstyr, kan reducere tilførslen af pesticider og kunstgødning til pletterne.

Tromling, strigling og radrensning i lærkepletterne vil ødelægge rederne, og skal så vidt muligt undgås.

Reduceret jordbearbejdning forøger mængden af leddyr som lever på markoverfladen, f.eks. biller og edderkopper. Marker med reduceret jordbehandling tiltrækker derfor lærker.

Lærkepletter indgår som vildt- og bivenlige tiltag og må i flg. Landbrugsstyrelsen maksimalt være 100 m2., og det samlede areal må ikke overstige 10 % af markarealet.

Du er velkommen til at kontakte Ole Harild (mobil 2161 0931) hvis du vil have gode råd om hvordan du etablere lærkepletter.

Projektet ”Fremme af Agerlandets Fugle på Bornholm” er støtte af 15. juni fonden og biodiversitetspuljen under BRK.

Reglerne kort om vildt- og bivenlige tiltag

På omdriftsarealer, som du søger grundbetaling for, har du samtidig mulighed for at skabe bedre vilkår for vildtet og insekterne, uden at du får nedsat din grundbetaling.

Hvis du skal undgå nedsættelse af grundbetalingen, skal de vildt- og bivenlige tiltag overholde disse krav:

  • du må kun have dem på omdriftsarealer, herunder braklagte arealer
  • de må ikke få permanent karakter, så du skal fx fjerne opvækst af træer og buske
  • tiltagene må tilsammen højst udgøre 10 procent af omdriftsmarkens samlede areal
  • det enkelte tiltag må højst have en bredde på 10 meter. Hvis forskellige tiltag ligger op ad hinanden, må den samlede bredde ikke være mere end 10 meter
  • hvis du har flere tiltag på samme mark, skal der mindst være 10 meters afstand mellem dem
  • vildtstriber må på brakarealer ikke tilsås med majs eller korn i renbestand

Se faktaarket ”Vildt- og bivenlige tiltag” januar 2021 fra Landbrugsstyrelsen her.