Søg Vis menu

Populære danske fødevarer

13. mar 2018

Eksportfremgang for de danske kvalitetsfødevarer

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for den danske eksport i 2017. Tallene tyder på, at udlandet har smag for kvalitetsfødevarerne fra den danske fødevareklynge, der eksporterede varer for 166,4 mia. kr. sidste år. Det er ny rekord for fødevareklyngens eksport, og den lå ikke mindre en 9,4 mia. kr. over den tidligere rekord, der blev sat i 2016.

Fødevareklyngens største eksportvare er grisekød, der udgjorde 32 mia. kr. Derefter kommer fisk og skaldyr med godt 24 mia. kr. og på 3. pladsen ligger mejerivarer med eksport for 21 mia. kr.

Hovedparten af varerne, 61 %, eksporteres til andre EU-lande, mens fødevareklyngen eksporterer for godt 26 mia. kr. til Øst- og Sydøstasien, hvilket er knap 16 % af den samlede fødevareklyngeeksport og 43 % af den samlede danske eksport til disse lande.

Totalt set udgør fødevareklyngens eksport lige knap 25 % af den samlede danske eksport, der i 2017 var på 669,5 mia. kr.

Læs mere om tallene her.