Søg Vis menu

Persondataforordningen

14. maj 2018

Sådan får du styr på det du skal i den forbindelse

Du har sikkert allerede hørt om den nye persondataforordning, der træder i kraft den 25. maj 2018. Den skal beskytte mod misbrug og unødvendig registrering af persondata. Men den stiller samtidig større krav til dig som virksomhedsejer, når du behandler oplysninger om dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Det siges, at det koster dyrt ikke at have styr på reglerne, for størrelsen på bøderne er også blevet forhøjet væsentligt.  

Kort fortalt så sker der det, at med Persondataforordningen skal enhver virksomhed uanset størrelse udarbejde en Datapolitik, som beskriver, hvordan virksomheden beskytter de persondata, virksomheden har på medarbejdere, kunder og samhandelspartnere, og beskriver de rettigheder, de enkelte aktører har.

En bedrift eller virksomhed skal derfor som minimum udarbejde 3 grundlæggende dokumenter:

  • En Overordnet Datapolitik, som er virksomhedens fortrolige dokument og instruks for, hvordan virksomheden passer på sine data
  • En Persondatapolitik for de ansatte med tilhørende samtykkeerklæringer
  • En Persondatapolitik for kunder og samarbejdspartnere med tilhørende samtykkeerklæringer

SEGES har udarbejdet en folder, der forklarer de vigtigste overvejelser, du som virksomhedsejer skal igennem for at opfylde reglerne, og de 3 nødvendige dokumenter beskrevet ovenfor er en beskrivelse af dine forholdsregler, procedurer og instrukser.

Bliv klogere på, hvad folderens enkelte trin indeholder i ”Få styr på reglerne om persondata

Du kan forholdsvis nemt komme i gang ved at bruge de to datapolitik skabeloner for ansatte og samarbejdspartnere, som SEGES har udarbejdet og som kan hentes her på  hjemmesiden under Ledelse i virksomheden eller direkte på nedenstående links:

Skabelon til intern persondatapolitik, som kan anvendes på medarbejdere

Skabelon til ekstern persondatapolitik, som kan anvendes på kunder og samarbejdspartnere

Den overordnede Datapolitik er en anden størrelse, som kræver noget mere arbejde specifikt for din virksomhed. Lad Bornholms Landbrug & Fødevarer udarbejde din virksomheds Datapolitik. Det kan vi gøre for et sted mellem 1.500—2.500 kr.