Søg Vis menu

Opstartsmøde for Kulinarisk Ø - Bornholms Madfestival 2020

9. jan 2020

Vi sætter fokus på klima og bæredygtighed, og mere samarbejde

Vi holder opstartsmøde for alle, som er interesserede i at deltage i Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival 2020.

Der inviteres til opstartsmøde for Kulinarisk Ø - Bornholms Madfestival 2020

tirsdag den 28. januar 2020 kl. 16.00-19.00

på Bornholms Landbrug & Fødevarer, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby

Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival 2020 foregår fra den 21. juni til den 25. juni. Madfestivalen fortsætter i det gode spor fra de foregående to år men introducerer også nyheder; vi lægger op til at flere finder sammen i fælles arrangementer, og Kulinarisk Ø 2020 får som noget nyt en fælles kreativ ramme, nemlig: 

  • Klima og bæredygtighed
  • Lokalt dyrkede/producerede råvarer
  • Stjerneskud og vildskud – nye ideer, nye fødevarer og nye producenter

Du er meget velkommen til mødet den 28. januar 2020, uanset om du er erfaren eller ny deltager i madfestivalen – eller blot er nysgerrig.

Vi vil fortælle mere om Kulinarisk Ø 2020, og du vil få gode ideer og måske en ny samarbejdspartner med hjem.

Vi slutter mødet med en let anretning – derfor vil vi gerne have din tilmelding senest torsdag den 23. januar kl. 12. Tilmeld dig til Elisabeth Falk ef@blf.dk, eller Signe Folke sf@blf.dk. Eller ring på 5690 7800.

Ved du allerede nu, at du gerne vil deltage i Kulinarisk Ø 2020 – men kan du ikke deltage den 28. januar – så skriv en mail til os. Så kontakter vi dig.  

Se invitationen til opstartsmødet her.