Søg Vis menu

Nye græsningsarealer

9. apr 2019

Katalog over arealer, som Naturstyrelsen gerne vil have afgræsset

Naturstyrelsen Bornholm ejer flere arealer, som naturmæssigt ville have godt af at blive plejet ved afgræsning, og som ikke afgræsses i dag. Du kan se arealerne og betingelserne for afgræsning, hvis du klikker her. Arealerne er omtrentligt indtegnet. Nærmere afgrænsning aftales.

Der indgås græsnings- eller forpagtningsaftaler. Aftalerne vil som udgangspunkt være 0-aftaler, hvor hverken dyreholder eller Naturstyrelsen betaler for afgræsningen. Aftalerne vil bl.a. indeholde vilkår om:

  • Dyreholder sætter selv hegn og evt. el, og vedligeholder dette
  • Naturstyrelsen opsætter klaplåger til publikum hvor der er eksisterende stier
  • Dyreholder sørger selv for vand til dyrene
  • Der må ikke tilskudsfodres på arealerne (mineraler er tilladt)
  • Dyrearten skal være tilpasset arealets beskaffenhed og aftales i samarbejde med Naturstyrelsen

Vil du gerne vide mere, skal du kontakte: Skovfoged Mejse Holm, mobil: 22 19 01 94, kontor: 72 54 30 05, mail: mejho@nst.dk