Søg Vis menu

Ny teknologi kan halvere landbrugets klimaaftryk og gøre flybrændstoffet klimaneutralt

28. maj 2019

Landbrug & Fødevarer og SEGES med i projekt med stort potentiale på klimafronten

Sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, opfinderen Henrik Stiesdal og Siemens Gamesa er L&F og SEGES med i et projekt, der har potentiale til at reducere landbrugets udledning af klimagasser med 50 % og udvikle klimaneutralt flybrændstof. Det skal ske med SkyClean-teknologien, der bruger landbrugets halm og gylle til dels at danne klimaneutralt flybrændstof, dels at binde kulstof i jorden.

I øjeblikket anvendes teknologien i mindre forsøg, bl.a. med test på DTU Risø. Der er dog et stykke vej igen for at få teknologien finpudset og få udviklet alle elementer til et storskalaforsøg, og det vurderes, at der er behov for forsknings- og udviklingsmidler på op omkring 400 mio. kr. for at komme i mål med projektet.

Du kan læse meget mere om SkyClean-teknologien og om projektet på L&Fs hjemmeside.