Søg Vis menu

Møde med Jens Schjerning - Agrocura

31. okt 2019

Så får vi hos Bornholms Landbrug & Fødevarer igen besøg af Cheføkononom Jens Schjerning fra Agrocura. Han vil sammen med sin kollega Henrik Andresen primært give os en update på emnet ”de negative renter” og betydningen heraf for dig som landmand. Endvidere giver Jens og Henrik os en status på råvaremarkederne og konjunkturer. Vi ser frem til en god og inspirerende eftermiddag.

Mødet finder sted torsdag den 14. november 2019 kl. 13.30 – ca. 16.00 og afholdes på Kannikegaard.

Tilmelding til sekretariatet: Senest torsdag den 7. november på tlf. 5690 7800 eller mail: bl@blf.dk

Pris: 400 kr. + moms inkl. forplejning.

Emner for mødet:

  • De negative renter
    • Hvor negative kan renterne bliver?
    • Det danske realkreditmarked – kan der fortsat udsteds fast negative renter – eller skal vi have 40-60 årige lån?
    • Negative renters indvirkning på aktiemarkedet?
    • Negative renters indvirkning på ejendomsmarkedet – hvad vil det gøre på sigt dvs. ny giga boble og kommer jordprisen med op?
    • Stort set alle lande i Europa kan tjene penge på udstedelse af statsobligationer, er det et problem på sigt (EU samarbejde)?
    • Kan vi miste tilliden til centralbankerne, idet pengepolitikken og de negative renter ikke virker efter hensigten?
    • Bliver alle indlån i Europa ramt af negative renter og giver det udfordringer?
    • Hvad med den danske kronekurs – kan Nationalbanken forsvare båndet i et ekstrem scenarium?
  • Status råvaremarkedet