Overvejer du ukrudtsstrigle til korn? Eller radrenser til raps, korn og bælgsæd? Så er der nu mulighed for at søge om 40 % tilskud
Fra den 3. august til den 2. oktober 2018 er det muligt at søge 40 % tilskud til miljøteknologier inden for Æg & Fjerkræ, Gartneri og Planteavl. Der er i alt på landsplan afsat 112 mio. kr. til tilskud, og heraf er de 30 mio. kr. afsat til planteavl - ligeligt fordelt mellem konventionel og økologisk planteavl.
Man kan få tilskud til investering i teknologier, installation af teknologier og til fragt/leverance.
Man kan kun få tilskud til teknologier, som er på Landbrugsstyrelsens teknologilister. Nedenfor er vist de tilskudsberettigede teknologier for økologisk og konventionel planteavl:
Planteavl, konventionel (reduktion af pesticidforbrug):
Planteavl, økologisk (reduktion af næringsstofforbrug):
Der er mindstekrav til investeringens størrelse;
Der skal investeres mindst 300.000 kr. ved teknologier til reduktion af ammoniakudledning, og mindst 100.000 kr. ved teknologier til reduktion af energiforbrug, næringsstofforbrug og pesticidforbrug. Dog mindst 300.000 kr., når det gælder reduktion af næringsstofforbrug i økologisk planteavl.
Sammen med ansøgning om tilskud skal der indsendes to sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet skabeloner, som de anbefaler, at du bruger, når du indhenter tilbud. Kontakt os, så sender vi tilbudsskabelonerne til dig på mail.
Ansøgningerne behandles IKKE efter først til mølle, men efter et scoresystem, hvor din score bl.a. afhænger af din markplan. F.eks. bliver en ansøgning om tilskud til ukrudtsstrigle prioriteret efter, hvor mange ha med korn, man har.
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte
Vi hjælper dig også gerne med ansøgningen.