Søg Vis menu

MFO-græsudlæg - mulighed for at søge om udsættelse af frist for at høste hovedafgrøden

16. aug 2019

Landbrugsstyrelsen har meddelt, at man kan få udsat fristen for at høste hovedafgrøden på marker med MFO-græsudlæg ved at skrive til dem

For at MFO-græsudlægget i korn kan tælle med til opfyldelsen af MFO, skal hovedafgrøden være høstet senest 20. august. Kan du ikke nå at høste senest 20. august, kan du få 2 ugers udsættelse af høstdatoen, hvis du skriver til Landbrugsstyrelsen senest den 20. august. Når du skriver til Landbrugsstyrelsen, udsættes den seneste høstdato af hovedafgrøden til 3. september, og det vil samtidig være nødvendigt at udskyde den tidligste destruktionsdato for dine MFO-græsudlæg til 29. oktober.

Landbrugsstyrelsen gør opmærksom på, at udsættelsen altid vil være to uger, og at den vil gælde for alle dine marker med MFO-græsudlæg – uanset om du kun har brug for udsættelsen på nogel af dine marker med MFO-græsudlæg.

Hvis du vil have udsat høstfristen for hovedafgrøder med MFO-græsudlæg skal du skrive til mfofrist@lbst.dk. Skriv ”MFO-græsudlæg” i emnefeltet og husk at oplyse dit CVR-nummer eller journalnummeret på dit fællesskema.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Landbrugsstyrelsen på tlf. 3395 8000 eller sende en mail til direktebetalinger@lbst.dk.

Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.