Søg Vis menu

Medicin- og kastrationskursus

16. sep 2019

Medicinhåndteringskursus og kastrationskursus (bedøvelse, teoretiske del)

Så er der igen mulighed for at komme på kursus i medicinhåndtering og kastration, teoretisk del.

Medicinhåndteringskurset er lovpligtigt for alle, der arbejder med produktionsdyr. Eneste undtagelse er personer, der havde ½ års erfaring med pasning af produktionsdyr før 1. januar 2007.

Kursus i lokalbedøvelse er et krav for alle, der kastrerer grise. Udover den teoretiske del i lokalbedøvelse skal der indenfor 35 dage gennemføres en praktisk del i egen besætning, hvor der skal lokalbedøves min. 10 grise.

I forhold til kastrationskurset er det vigtigt at informere egen besætningsdyrlæge forud for deltagelse i kurset, således at den praktiske del af kurset kan arrangeres inden for 35 dage efter kurset er afholdt.

Det er muligt at tilmelde sig begge kurser, eller enten medicinhåndteringskurset eller kurset i lokalbedøvelse separat. Kursernes indhold og afholdelse er på forhånd godkendt af Fødevarestyrelsen.

Medicinhåndteringskurset starter kl. 08.30 og kastrationskurset starter i forlængelse heraf kl. 15.30 og varer ca. 1,5 timer. Se program på dansk her og på engelsk her.

Pris for deltagelse i medicinkurset er 1.500 kr. pr. deltager. Pris for deltagelse i kastrationskurset samme dag er 200 kr. pr. deltager.

Pris for deltagelse kun i kastrationskurset er 400 kr. pr. deltager.

Kurserne gennemføres på dansk og engelsk.

Tilmelding skal ske senest den 7. oktober 2019. Ved tilmelding skal deltagerens fulde navn oplyses.