Søg Vis menu

Loven om efterafgrøder er hverken effektiv eller klimavenlig!

28. nov 2019

v/ direktør Thomas Bay Jensen

Regeringen har gennemtrumfet et lovforslag om et større krav til at så efterafgrøder.

Nå og hvad så?.. siger den almindelige dansker, det er vel meget fornuftigt, eftersom det opsamler noget af det overskydende kvælstof på landbrugets jorder og dermed reducerer kvælstofudledningen?

Og det underbygges af både Fødevareminister Mogens Jensen og Miljøminister Lea Wermelins påstand om, at det vil gøre Danmark mere grønt og bæredygtigt!

Desværre - det er ikke rigtigt, snarere tværtimod! Det virker ikke efter hensigten og vil i stedet belaste klimaet unødigt - det er et faktum.

Men der er heldigvis en anden og mere effektiv vej, der tjener klima, vand og samfundet langt bedre!

Lad os lige se, hvad det handler om.
Landbruget er interesseret i at reducere enhver form for udledning af kvælstof i jorden. Kvælstof er værdifuldt og skal bruges til vores afgrøder. Og landbruget er interesseret i at reducere på udledning af CO2 og andre klimagasser.

Ordningen med at etablere efterafgrøder betyder, at der umiddelbart efter høst hurtigst muligt skal sås en afgrøde, der samler overskydende kvælstof op af jorden og undgå, at jorden ligger hen som uopdyrket (sort) jord. Sort jord vil med større sandsynlighed medføre, at overskydende næringsstoffer i jorden bliver udvasket ved større mængder nedbør.

Men efterafgrøder skal destrueres igen og nedpløjes efter ganske kort tid, hvilket naturligvis er ensbetydende med 2 ekstra behandlinger i marken med forbrug af diesel og afledt CO2-udledning.
Effekten af efterafgrødens opsamling af næringsstoffer kan samtidig diskuteres, eftersom perioden, hvor efterafgrøderne skal virke, er fra 20. august til 20. oktober, hvilket er en ringe vækstperiode på året, og over de sidste mange år er det reelt kun i 2018, at man har haft en effekt af efterafgrøden.

Efterafgrøden må i Danmark ikke gødskes, hvilket betyder at vækstbetingelserne er ringe for danske efterafgrøder.

Den samlede reelle effekt af det system, vi har i Danmark, er derfor meget ringe. Ofte ville det faktisk være bedre at lade marken ligge urørt efter høst, hvor ukrudt og spildkorn af sig selv ville danne et plantedække med samme kvælstofsamlende effekt som en efterafgrøde – uden forbrug af diesel mm. Dette gør sig ikke mindst gældende på Bornholm, hvor vi ofte har det tørt, og nyetablerede efterafgrøder derfor kommer langsomt i gang.

Dansk landbrug foreslår i stedet noget meget mere effektivt
Danske landmænd kan i dag vælge at så en tidlig vintersædsafgrøde som delvis erstatning for efterafgrøder. Det kan eksempelvis være vinterhvede. Imidlertid har man valgt, at denne metode kun tæller med 25%. Det vil sige at der skal sås 4 ha. tidlig vintersædsafgrøde for at erstatte 1 ha. efterafgrøde. Talrige forsøg viser at tidligt sået vintersæd, samler næsten lige så meget kvælstof op – nogle gange mere – end en efterafgrøde gør. Det skyldes at rodnettet udvikler sig igennem hele vinteren, også i den periode hvor markerne ellers ville have ligget hen som sorte efter at efterafgrøden var nedpløjet. Derfor ville det være meget bedre at tidligt sået vintersæd kom til at tælle mere – gerne det samme som en efterafgrøde - men mindst 1 til 2 i stedet for 1 til 4. Det ville både spare 2 kørsler på marken, og ville også samle mere kvælstof op.

Det næstbedste vil være at gøre som i Tyskland. Der har man også et krav om efterafgrøder, men til forskel fra Danmark er det tilladt at give en mindre mængde kvælstof. Det betyder at planter udvikler sig hurtigere og der udvikles et kraftigere rodnet, som er med til at binde langt mere kvælstof end, det planterne tildeles.

Landbruget har taget klimadagsordnen til sig og vi skal forsøge at reducere enhver form for udledning, men reglerne i Danmark er med til at gøre det modsatte.

Så hjælp os Lea Wermelin og Mogens Jensen, vi vil meget gerne, og det kan nemt fikses med nogle få simple ændringer i den danske forvaltning – og det vil være til samfundets bedste!