Søg Vis menu

Kvælstofprognosen

20. mar 2019

Kvælstofprognosen 2019 er nu offentliggjort

Som ventet viser kvælstofprognosen, at der i år i dele af landet er et mindre behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver, da der er mere kvælstof tilgængeligt i jorden end normalt som følge af det tørre vejr sidste år og i vinter. 

Som det fremgår af nedenstående kort, nedsættes kvælstofbehovet på Bornholm for JB over 4 med 15 kg N/ha i forhold til normen. 15 kg N/ha svarer til 55 kg/ha NS 27-4 eller 72 kg/ha NPKS 21-3-10.

JB mellem 2 og 4 har et behov, der er 5 kg N/ha lavere end normen. For JB 1 og 3 er der ingen ændringer.

Hvis man vil have udarbejdet en ny gødningsplan, der tager højde for kvælstofprognosen, kan man ringe ind til planteavlskontoret.

Kvælstofprognosen gælder for marker med vinterkorn og vårsåede afgrøder. Ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden.