Søg Vis menu

Kursustilbud på Campus Bornholm

19. feb 2019

Campus Bornholm tilbyder kurser til det bornholmske landbrug

Campus Bornholm udbyder en række kurser, der kan være relevante for landmænd, f.eks.:

Teleskoplæsserkursus
Som følge af de nye regler, der er trådt i kraft den 1. januar 2019, er det nu lovpligtigt at have teleskoplæssercertifikat, hvis man kører med teleskoplæsser (læs om krav til teleskoplæssercertifikat i uddrag af BEK 1346, § 8 her). Campus Bornholm har ledige pladser på det 5 dage lange teleskoplæsserkursus følgende datoer:

  • 26.-30. august 2019
  • 9.-13. september 2019
  • 30. september til 4. oktober 2019

Deltagerpris er 590 kr. + tillæg på 700 kr., i alt 1290 kr. for deltagere i AMU-målgruppen.

Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse § 9
Der er tale om et 3 dages kursus, der er relevant for virksomheder med mere end 10 ansatte, eller der udfører arbejde, hvor der er en åbenlys ulykkes- eller sundhedsrisiko for de ansatte, som f.eks. arbejde ved maskiner eller med farlige kemikalier. Her er det et krav, at virksomheden har en uddannet arbejdsmiljø- eller sikkerhedsrepræsentant, som kan være med til at sikre en sikker og sund arbejdsplads.

Kurset løber af stablen på følgende datoer i 2019:

  • 6.-8. maj
  • 16.-18. september
  • 18.-20. november

Deltagerpris er 4.372 kr.

Kommunikation og konflikthåndtering
Oplever du konflikter på arbejdet og mangler redskaber til at løse konflikterne, tilbyder Campus Bornholm dette kursus i kommunikation og konflikthåndtering. På kurset lærer man at skelne mellem konfliktfremmende og konfliktdæmpende adfærd, ligesom man lærer forskellige konflikthåndteringsteknikker, der kan bruges både hvor det handler om kollegaer, om ledelse og om brugere.

Der bliver afholdt kommunikation og konflikthåndteringskurser følgende datoer i 2019:

  • 23.-25. april
  • 30. april til 2. maj

Deltagerpris er 372 kr. for deltagere i AMU-målgruppen.

Du kan læse meget mere om kurserne og tilmelde dig på campusbornholm.dk eller på Efteruddannelse.dk.