Søg Vis menu

Koen og klimaet

3. dec 2019

Koen prutter og bøvser, men den kan så meget andet

v/ Elisabeth Falk

Koen er udråbt til at udgøre et af verdens store klimaproblemer og er én af de ting, der sammen med flyvning ofte bliver fremhævet, når vi taler om at ændre vores livsstil. Men er koen – og dens bøvser – lutter problemer, eller har den også fordele, som kan retfærdiggøre dens tilstedeværelse?

I september udkom den amerikanske tænketank RethinkX med en rapport om fremtidens landbrug. Rapporten tegner et billede af, at koen og dens produkter får svært ved at konkurrere med alternativerne i fremtiden – alternativer, som fx bliver produceret i fermenteringstanke under forhold, som ikke udleder metan, og med priser, som er på vej ned.

Spørgsmålet er, om rapportens forudsigelser står til troende.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at koen har andre fordele, som ikke umiddelbart kan erstattes. Desuden kan vi gøre temmelig meget for at reducere koens forurening og omkostningerne ved produktionen, for at retfærdiggøre, at koen forsat har en stor rolle at spille for os.

At reducere koens klimaaftryk

Ifølge danske kvæg- og landbrugseksperter, som talte ved mejeriforeningens konference den 23. oktober 2019 i Folketinget, er det muligt at reducere koens klimabelastning til en vis grad, selvom Danmark faktisk producerer mælk med det laveste klimaaftryk i verden.

De første 30 pct. kan godt findes, men herefter kræver det innovation og nye teknologier for at komme videre. Det bliver svært på længere sigt, men de første skridt kender vi godt.

Et andet forhold omkring koen, som vi ikke må glemme, er dens unikke egenskab til at fordøje græs med et højt indhold af cellulose, og omdanne det til protein. Det er drøvtyggermaven, som kan omsætte foder, som de en-mavede dyr ikke kan fordøje. Det er en fordel, som vi skal passe på med at fraskrive os.

Og faktisk tyder det på, at vi i Danmark skal have flere græsmarker. Græs spiller en stor rolle både i det europæiske vandrammedirektiv, og når snakken falder på landbrugets arealbaserede klimaindsatser.

Udtagning af lavbundsjorde er også et kommende klimatiltag, og nogle af disse jorde skal afgræsses af drøvtyggere.

Klimateknologier

En af fremtidens klimateknologier, er bioraffinering af græs, og produktion af græsprotein som erstatning for sojaprotein. I denne proces fremkommer et restprodukt, som enten skal i koens vom, eller i biogasanlæggets tank.  Denne fiberfraktion kan ikke anvendes til grise- eller hønsefoder eller til menneskemad, men er oplagt kvægfoder. Og overraskende nok har det vist sig, at fiberfraktionen er lige så godt foder, som det friske græs.

Naturpleje og afgræsning af marginaljorder

Køer – og får og geder – har i modsætning til grise og høns den mulighed, at de kan bruges til natur- og landskabspleje. Danske naturarealer vil gro til, hvis der ikke er afgræsning. Her vil koen have en rolle, som ikke kan erstattes af fx fermenteringstanke.

Kig på helheden

Det er vigtigt ikke at deloptimere, når vi snakker klima. De umiddelbart nemme løsninger – som f.eks. at afvikle oksekød og mælk – kan have store konsekvenser andre steder. F.eks. for biodiversiteten, eller for satsningen på græs som en klimaafgrøde.

Indenfor produktion af mælk og oksekød vil vi i de kommende år arbejde hårdt for at reducere klimapåvirkningen. Men at tale om afvikling af kvæg for at redde klimaet, er efter min mening som at tisse i bukserne. Det varmer kun kort.

Passager i ovenstående er gengivet fra artikel af Jacob Neergaard, fagkonsulent, JA (Jordbrugsakademikerne)