Søg Vis menu

Gør en særlig indsats for vibe, lærke og agerhøne

26. nov 2020

v/ Planterådgiver Ole Harild og miljørådgiver Elisabeth Falk

Viben og lærken er landmandens tro følgesvende. Der er et særligt bånd imellem agerlandets fugle og landmanden. Sådan var det engang – og sådan er det stadig for mange landmænd. Det er noget særligt – hvert år – når man hører den første lærke.

Desværre er antallet af lærker, viber og agerhøns stærkt faldende. De har fået sværere ved at finde egnede levesteder.

Den udvikling vil Bornholms Landbrug & Fødevarer – sammen med Ornitologisk Forening på Bornholm (DOF), Naturfredningsforeningen på Bornholm (DN), og Dansk Jægerforbund på Bornholm – gerne gøre noget ved. Sammen med de bornholmske landmænd.

Derfor vil planteavlsafdeling gerne i kontakt med landmænd, som vil udlægge lærkepletter, vibelavninger og/eller barjordsstriber til agerhøns i 2021, 2022 og 2023.

Overvejer du at gøre noget for agerlandets fugle, og om der er egnede steder på dine jorde, så kontakt Ole Harild på 2161 0931, eller oh@blf.dk

Planteavlsafdelingen vil så:

  • tjekke, om der findes egnede steder på dine dyrkede arealer
  • vejlede i hvordan og hvor du kan udlægge lærkepletter, vibelavninger og barjordsstriber

Ornitologisk Forening vil sætte deres viden i spil om hvad agerlandets fugle kræver af et godt leve- og ynglested. Og de vil tælle lærker, viber og agerhøns for at se, om landbrugets indsats gør en forskel.

I 2021, 2022 og 2023 vil Bornholms Landbrug & Fødevarer gøre en ekstra indsats for agerlandets fugle (vibe, lærke og agerhøne). Vi vil løbende dele viden via vores hjemmeside, på ERFA-møder og til årsmøder.

I 2022 og 2023 vil vi nominere landmænd, som har gjort en særlig indsats for agerlandets fugle, til Årets fugleven i Agerlandet. Og den endelige udvalgte fugleven vil få overrakt en fugle-akvarel, som er malet af Ben Woodham.

Du kan downloade mere viden her: