Søg Vis menu

Fokus på vand

15. jun 2020

Hvor meget vand skal der til? 
 

Læs anbefalingerne til at få styr på dine køers vandoptag, rengøring af vandkar, desinfektion og placering af vandkar.  

Vand, vand og mere vand

Vand er kilden til liv – og mælk! Men hvor meget vand skal der til? Og hvordan opnår vi optaget?

Anbefalingerne herfra:

  1. Få monteret et vandur og registrerer vandoptaget
  2. Lav en vandanalyse, gerne den udvidet ”gartnerianalyse”
  3. Daglig rengøring af vandkar med blød børste
  4. Få monteret medicintildeler, hvor godkendt desinfektion tildeles efter behov
  5. Kontrollerer flowet i vandsystemet
  6. Gennemgå de fysiske rammer omkring drikkestederne

Vi ved nøjagtig hvad og hvor meget vi udfodrer på foderbordet. Noget endda ned til mindste gram. Vi ved nøjagtigt hvor meget foder køerne skal optage, før vi når vores mål i forhold til ydelsen. Men ikke ret mange ved, hvor meget vand der optages af deres køer, eller hvad vandet indeholder. Hvorfor ikke det? Mælk indeholder op til 90% vand!

Derudover ved vi, at køernes optag af vand, er medbestemmende til, hvor meget tørstof/energi koen kan optage. Optaget af tørstof/energi er grundlaget for mælkeydelsen. Derudover ved vi, at under normale omstændigheder drikker koen ca. 3 gange dens ydelse i vand. Nærmer vi os kriterierne for varmestress kan vi gange ydelsen med 5, for at finde det normale vandoptag. Noget vi typisk ikke tænker over, hvorfor vi heller ikke ved, hvor meget vand, der optages. For at følge dette, vil jeg anbefale at få sat et vandur på strengen til drikkekar og -kopper. På denne måde kan vi meget simpelt følge vandoptaget. Og herved finde de tiltag, der giver større vandoptag!

Når vi nu ved, hvor meget vand køerne drikker er det på tide, at undersøge hvad vandet indeholder. Dette bør gøres uanset om det er egen boring eller vandværksvand. I Danmark har vi store forekomster af f.eks. jern, fosfor, mangan, okker m.v. i grundvandet. Disse mineraler giver vandet en besk smag og kan nedsætte drikkelysten på grund af smagen. Derfor er anbefalingerne fra mig, at få lavet en vandanalyse, således vi kender vandets indhold af alt, det der kan forstyrre optaget. Med en analyse i hånden, ved vi, hvor indsatsområdet skal være. Fx om der skal monteres et vandrensningsfilter eller måske en anden vandforsyning.

Igennem mine mange besøg på danske bedrifter, ser jeg meget ofte svingende hygiejne i vandkarrene og meget sjældent godt nok. Vi har en skidt tendens i Danmark til ikke at ofre den fornødne energi på at holde vandkarrene rene. De skal helst gøres rene hver dag og gerne med en blød børste (autobørste) så drikkekarrene bliver så rene, at både du og jeg vil drikke af dem! Og det gælder naturligvis også vandtildelingen til kalve og ungdyr! En af de ting vi kan lære af vores kollegaer med kyllinger og grise er, at også vandstrengen skal rengøres. Dette kan til fornuftige penge klares med et medicindoseringsanlæg, hvor der fx tilsættes pereddikesyre eller anden lovlig og godkendt desinfektion. Min anbefaling vil være at få lavet en decideret desinfektionsplan for dette, når vandanalysen foreligger. Tal fx med jeres lokale mælkekvalitetsrådgiver.

Vi skal også være opmærksom på de fysiske forhold. Er der plads omkring vandkarrene? Kan vi styre kotrafikken udenom, således de køer, der står og drikker, ikke bliver forstyrret. Sidder vandkarret i den rigtige højde? Mellem 50 – 70 cm er optimalt. Mange steder er karrene placeret væsentlig højere, for at dyrene ikke skal gøde i dem. Det giver desværre en dårlig drikkestilling/drikkeadfærd for køerne og derved mindre vandoptag. Køerne skal kunne suge vandet op – gerne 10 – 20 liter pr. minut! Hvornår har du sidst drukket med hagen hvilende på brystkassen?

Husk også på, at der skal være minimum 10 cm vandkar pr. ko i holdet. Dvs. 10 køer ”fylder” 1 meter frit vandspejl i længden. Dette skal til for, at der er tilstrækkeligt med muligheder for, at køerne kan komme til. Et råd kan være, at få opsat flere vandkar i staldene. Fx i forbindelse med opsamlingsplads, drivveje og andre steder, hvor det ikke ødelægger ”koflowet”. Hver meter vandkar, skal kunne tilføres 20 liter pr. minut, også når der vaskes malkestald, mælketank eller lignende. Dette skal sikre, at vandkarrene ikke løber tør i spidsbelastningerne omkring malkning og rengøring. Kan vi ikke sikre et fornuftigt flow af vand fra enten boring eller vandværk, kan vi løse det med en buffertank til vand. Denne kan fornuftigt udstyres med en trykpumpe og UV-lys. Trykpumpen for at holde trykket i rørsystemet, der naturligvis er lavet uden indsnævringer. UV-lyset for at undgå en opblomstring af kim.

For yderligere information, kontakt venligst:

Anders Ugelvig
Telefon: 2518 5713
Email: aju@velas.dk

eller

Jens Madsen
Mobil: 2174 9188
E-mail: jhm@vkst.dk