Søg Vis menu

Deltag i webinaret "Landmand & Leder"

17. nov 2020

Gratis webinar om økonomi og virksomhedsledelse

Sidste år afholdt SEGES konferencen ”Landmand & Leder” – en konference om økonomi og virksomhedsledelse. I år bliver konferencen desværre ikke til noget, men i stedet kører SEGES på torsdag den 19. november kl. 13-15 webinaret ”Landmand & Leder” med ny viden, inspiration og mange gode cases inden for økonomi og virksomhedsledelse

Det er gratis at deltage i SEGES’ webinar, hvor de bl.a. afslører de Ti gode bud på ledelse i landbruget, som de har samlet ind og valgt gennem den seneste tid. Hør mere om buddene og om, hvordan du selv løfter dig som leder i landbruget – eller som rådgiver for landmænd, der gerne vil blive dygtigere til ledelse. Mød også spændende landmænd, der arbejder med ledelse på forskellig vis og med gode resultater til følge. 

Du kan også høre om, hvordan du kommer blandt TOP 2 af Danmarks bedste landbrugsvirksomheder. Få de fem nyeste anbefalinger og hør, hvordan du ved at bruge kræfterne på dit mindset og din personlige udvikling kan etablere en økonomisk og mentalt robust virksomhed.

Og så er der inspiration og konkrete værktøjer til at skabe Verdens bedste arbejdsplads. Din vigtigste ressource er dine medarbejdere, og glade medarbejdere giver et højere engagement og dermed en øget effektivitet og en stærkere forretning. Hør f.eks., hvad der betyder noget for de unge medarbejdere i deres arbejdsliv.

Endelig vil man på webinaret komme ind på Corona-ledelse. Hvad skal du være særligt opmærksom på, og hvor ligger potentialerne og udfordringerne? 

Der bliver rig mulighed for spørgsmål og dialog undervejs. Det er blandt andre sektorformand Anders Harck og nogle af landets sejeste landmænd, som vil sætte deres ord på ovenstående emner. 

Der er tilmelding til webinaret på linket her.