Søg Vis menu

Bortskaffelse af flyvehavre hos BOFA

30. jun 2020

Flyvehavre skal i småt brændbart

Fra BOFA har vi fået beskeden om at affald som flyvehavre skal i småt brændbart og ikke som her, hvor billedet nedenfor viser at flyvehavren er afleveret som haveaffald.

Det kan risikere at komme tilbage til markerne igen - og det ønsker vi ikke.

Som vi skrev i seneste Nyt fra BLF, kan Landbrugsstyrelsen foretage kontrol af flyvehavre på baggrund af anmeldelser fra borgere eller på baggrund af tidligere fund af flyvehavre på andre af styrelsens kontroller. Såfremt Landbrugsstyrelsen ved deres flyvehavrekontrolbesøg konstaterer udbredt forekomst af flyvehavre – dvs. flere end få enkeltstående, spredte planter – vil der blive foretaget opfølgende kontrol for at sikre, at der leves op til pligten til at bekæmpe flyvehavre.

1. juli 2020 træder en ny bekendtgørelse om flyvehavre i kraft, der medfører, at der vil blive pålagt gebyr for opfølgende kontroller med et grundgebyr på 2.900 kr./besøg og 300 kr./påbegyndt halve time. Udover gebyrer kan man også risikere at skulle betale en bøde for ikke at have bekæmpet flyvehavren. Der opkræves ikke gebyr, hvis kontrolbesøget, hvor der blev konstateret flyvehavre, har fundet sted før den 1. juli.