Søg Vis menu

BornholmBlomstrer

10. mar 2018

På vej mod en verdensrekord?

De sidste to år har bornholmske landmænd sået blomsterstriber langs de bornholmske veje. Det er et tiltag, der er blevet positivt modtaget af både lokalbefolkning og turister, og sidste år var vi oppe på 15.000 meter blomsterstriber.

Bornholms Landbrug har nu indgået samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, Bornholms Biavlerforening, Dansk Planteværn, DLF, Netto og Bornholms Energi & Forsyning om projekt BornholmBlomstrer og har som mål at sætte verdensrekord i blomsterstriber! Målet er 40.000 meter med bi- og sommerfuglevenlig frøblanding, og lykkes det, vil rekorden blive optaget i Guinness World Records.

Projektets formål er primært at styrke biodiversiteten på Bornholm og at få bornholmerne til at arbejde aktivt med at fremme biodiversiteten. Det handler i høj grad om at skabe variation, korridorer og sammenhæng i det åbne land og styrke fødegrundlaget for insekter, herunder også vilde bier og sommerfugle, der samtidig danner fødegrundlag for andre dyr og insekter.

Indtil nu er der tilmeldt 20.000 meter blomsterstriber, så vi er halvvejs og håber meget på, at vi i løbet af marts måned vil få tilmeldt endnu 20.000 meter.

Læs meget mere om projektet her.