Søg Vis menu

BLF Indkøbsklub

21. sep 2018

Fordi samhandel giver bedre priser!

Som noget nyt starter vi i Bornholms Landbrug & Fødevarer nu en indkøbsklub, BLF Indkøbsklub. Det bliver vores nye mand i planterådgivningen, Jacob Dam Nielsen, der skal varetage ordningen. Jacob har bl.a. en fortid i DLG.

Som medlem af indkøbsklubben får du mulighed for at opnå storkundefordele hos vores leverandører. Vi samler medlemmernes indkøb og indhenter et samlet tilbud på de enkelte produktgrupper.

BLF Indkøbsklub er noget for dig, hvis du synes, du bruger for meget tid på at indhente den rette pris på dine landbrugsprodukter, eller føler, at du ikke selv kan opnå den rette pris. Du får muligheden for at koncentrere dig om din bedrift, samtidig med at vi klarer indkøbene, så du har produkterne hjemme til at klare opgaverne i marken rettidigt.

Når du benytter dig af BLF Indkøbsklub, er du sikker på at opnå den bedste pris på dagen.

Vi håber meget på, at der vil være opbakning til den nye ordning. Ring til Jacob på tlf. 5690 7818 eller mobil 2092 3072, så du kan høre mere om ordningen, og giv gerne en tilbagemelding på, om det er noget for dig. Hvis muligt må du meget gerne kontakte Jacob inden den 1. oktober.