Søg Vis menu

Bestyrelsens beretning

19. mar 2018

På årets generalforsamling aflagde formanden, Lars-Ole Hjorth-Larsen, beretning på bestyrelsens vegne. Lars-Ole Hjorth-Larsen kom i beretningen vidt omkring. Indledningsvis opfordrede formanden øens landmænd til at huske at fortælle de gode historier, for dem er der mange af i landbruget! Landmændene kan være stolte af deres erhverv, der producerer kvalitetsfødevarer og sikrer bornholmske arbejdspladser. I den forbindelse citerede Lars-Ole Hjorth-Larsen kulturminister Mette Bock for følgende: ”Landbrugskulturen er en del af Danmarks DNA. Arbejdsomhed, selvstændighed, ansvar og lokalt engagement har med rod i landbrugskulturen formet grundlæggende værdier i vort land”. 

Formanden kom rundt om mange emner såsom generationsskifte i landbruget, behovet for uddannelse og rekruttering, om hvordan det overordnet set er gået for de forskellige driftsgrene inden for landbruget i 2017, om de mange arrangementer med fokus på samfundskommunikation såsom Åbent Landbrug, der i 2017 blev afholdt på Krusegaard og var en fantastisk succes, og om hvad foreningen ellers har gang i.

Du kan læse hele bestyrelsens beretning her.