Søg Vis menu

Bæredygtighedstjek - få kortlagt bedriftens klimaaftryk

5. mar 2019

v/ Klaus H. Petersen

 

Med et bæredygtighedstjek får du et overblik over, hvor du kan sætte ind på din bedrift for at forbedre bæredygtighedsgraden. Udvikling af bæredygtighed handler i princippet om at skabe øget robusthed på bedriften, og forene miljømæssige, sociale og økonomiske interesser. Et bæredygtighedstjek tager afsæt i RISE, som er et internationalt anerkendt værktøj, med fokus på at skabe handlingsmuligheder og giver dig håndgribelige forslag til forbedringer inden for 10 forskellige temaer.

Fra jord og klima til arbejdsglæde og økonomi. Få en vurdering af bedriftens næringsstofbalance og energiforbrug. Klima-aftrykket beregnes både pr. ha og pr. produktenhed. Økonomiske nøgletal hentes direkte fra Ø-90 og sammenkøres med mark-, gødnings- og sprøjteplan. Du vil få bud på de små ting, du kan ændre uden det vil koste noget og de ting, som kræver større investeringer.

Udover rapporten får du også et visuelt overblik over bedriftens bæredygtighed inden for 10 temaer. Det giver dig et klart billede af, hvor det går godt – og hvor det går knapt så godt, sammenholdt med CO2 belastningen i produktionen. Du har også mulighed for at igangsætte forbedringer i produktionen og bruge modellens nøgletal, som et aktivt værktøj når du vil arbejde med bæredygtighed. Se, hør og læs hvad andre landmænd har fået ud af et bæredygtighedstjek.

Fra 1. marts 2019 kan Bornholms Landbrug & Fødevarer tilbyde kortlægning af bedriftens klimaaftryk. Vil du høre mere om RISE-analyse, så kontakt virksomhedsrådgiver, Klaus H. Petersen. Tlf. 5690 7843, e-mail; khp@blf.dk