Søg Vis menu

Agerhøns på de bornholmske marker

26. mar 2021

v/ Peter Loth Sejersen, Dansk Jægerforbund på Bornholm

Agerhønen kommer oprindeligt fra Østeuropa og Sibiriens stepper. Den har bredt sig til Vest- og Sydeuropa i takt med skovrydning. Den er også indført og udsat på øerne i Danmark, dog er den med al sandsynlighed selv indvandret til Jylland.

Den er en lille 28-32 cm lang hønsefugl, med korte afrundede vinger og kort hale. Fjerdragten er i gråbrune farver med et gråt bryst. På brystet har agerhønen en brun plet, som hos hunner kan være mere utydelig. Hunnen har lyse tværstriber på vingernes dækfjer, der mangler hos hannen.

I Danmark er agerhønen ganske udbredt i det åbne land, dog er bestanden af agerhønen gået tilbage siden 1960'erne. Faldet har været fra ca. 100.000 til omkring 15.000 ynglende par. Dette sandsynligvis på grund af ændringer i landbrugsdriften. Agerhønen er dog ikke en truet art, da der stadigvæk findes en meget stor bestand i verden.

Men markens vildt mangler levesteder i Danmark, og arterne er i tilbagegang, og der bliver længere imellem, at landmanden oplever en flok agerhøns løbe foran sin traktor. Den udvikling kan dog vendes ved målrettet at forbedre levestederne for arterne.

Agerhønen yngler i det åbne og bygger gerne sin rede i ældre, uforstyrrede græs- og urtebevoksninger, ved lave hegn, markskel og smådiger. Agerhønen er monogam, og begge køn deltager i yngelplejen, reden er en lille græsforet fordybning i jorden. Æggene lægges i starten af maj, og agerhønen kan lægge op til 24 æg.

Kyllingerne forlader reden og følger forældrene, de søger selv deres føde som i den første tid udelukkende består af insekter, og efter ca. to uger kan de flyve, og deres diæt ændrer sig, så den ligner forældrefuglenes, som hovedsaligt består af diverse ukrudtsarter.

Agerhønen er en standfugl, der bliver i det samme område året rundt i små familieflokke, der især kan ses om vinteren på snedækkede marker, hvor de klumper sig tæt sammen. I det meget spæde forår danner fuglene parvis territorier op til parringen, der foregår sidst i februar.

Tiltag, som giver levesteder og føde til agerhønen

Vi er blevet så effektive til at dyrke vores marker, så der er ryddet for ukrudt og skadedyr, hvilket gør det sværere for agerhønen at finde føde. De insekter, som er kyllingernes hovedfødekilde, mangler dermed. Ligeledes påvirker bekæmpelse af ukrudtsplanter i markerne og andre stede, f.eks. i grøftekanter, fødegrundlaget for de voksne fugle.

Men vi kan gøre noget for agerhønen, f.eks. ved at sprøjte ned så sent som overhovedet muligt, så de voksne fugle har noget at søge føde på om vinteren. En grøn stubmark er meget bedre for fuglevildtets overlevelseschancer end en kedelig gul stub, der er blevet sprøjtet kort efter høst.

Man kan også lave agerhønsestriber/markvildtstriber i nogle udvalgte marker. Især marker, der skråner lidt mod syd, er velegnede.  Man skal placere striberne langt inde på dyrkningsfladen, og så langt som muligt fra større træer, hvor rov- og kragefugle normalt holder til. Hvorfor en sydvendt mark er bedst skyldes at både kyllinger og forældre fugle holder af at støvbade. Kyllingernes mulighed for at finde steder, hvor de kan tørre op efter nedbør eller kølige morgener med megen dug, er af stor betydning for deres overlevelse.

Hvis livsbetingelserne agerhøns skal forbedres, er det mest oplagte tiltag altså markvildtstriber på dyrkede arealer. Markvildtstriber kan anlægges på flere forskellige måder, enkeltvis eller i kombination med insektvold, barjordsstribe, udyrket stribe/spildfrøstribe, græsstribe med gammel vegetation, græsstribe med kort vækst eller vildtafgrøde i form af striber med bi- og vildtvenlige afgrøder. Mens markens lærker kan nøjes med 3-5 m lange pletter i marken, vil agerhønen gerne have lange striber.

Hver for sig eller sammen bidrager disse former for terrænpleje til at skabe bedre livsbetingelser for dyrelivet i det åbne land. Markvildtstriberne er især til gavn for agerhøns, fasaner, viber, lærker og harer, men råvildt nyder også godt af dem, og det samme gælder insekter, padder, krybdyr og andre småfugle.

Vildt- og bivenlige tiltag og grundbetaling

Du kan, hvis du laver vildt- og bivenlige tiltag på dine marker, stadig opretholde grundbetaling. Der er dog en række krav, bl.a. til maksimal størrelse, som skal overholdes. Det kan du læse om i faktaarket ”Vildt- og bivenlige tiltag” januar 2021 fra Landbrugsstyrelsen.