Søg Vis menu

Opfølgningskursus, sprøjtecertifikat

Så kan du igen komme på opfølgningskursus på Bornholm

Efter en pause i afholdelsen af opfølgningskurser sidste vinter er planterådgivningen nu klar med en række nye kurser.

Datoerne for vinterens opfølgningskurser er:

Der er tilmelding til kurserne på Voksenuddannelse.dk. Du skal logge på med NemID og vælge at fortsætte som virksomhed. Søg kurset frem ved at indtaste kviknummeret i søgefeltet. Det er nu sådan, at man ved tilmelding til et AMU-kursus på Voksenuddannelse.dk angiver, om man vil søge VEU-godtgørelse, og efter afholdelsen af kurset vil VEU-godtgørelsen automatisk blive udbetalt. Dermed slipper man for at skulle huske på at få søgt VEU, som det var tilfældet tidligere. VEU-godtgørelsen udgør i 2021 892 kr. pr. dag.

Kurserne afholdes i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Der vil være et AMU-gebyr på 126 kr. for deltagere i AMU-målgruppen. Hvis man har en videregående uddannelse, der ikke er forældet, er man ikke i AMU-målgruppen. En uddannelse anses i AMU-regi som forældet, hvis man ikke har benyttet den inden for de seneste 5 år. Der tildeles ikke taxametertilskud til kursister, der ikke er i AMU-målgruppen, og de skal derfor selv betale de fulde omkostninger for kurset. Disse beløber sig pt. til godt 930 kr. Det skal bemærkes, at man selv ved tilmeldingen har pligt til at oplyse, om man har en videregående uddannelse. Udover AMU-gebyret vil der være udgifter til forplejning og kursusmaterialer.

Vær opmærksom på, at man hverken må sprøjte eller købe sprøjtemidler, hvis ikke man har en opdateret uddannelse (sprøjtecertifikat/-bevis eller opfølgningskursus, der er taget for max. 4 år siden). Den autorisation, man har købt i MAB, udløber 4 år efter, at man sidst var på opfølgningskursus. Dermed skal  man, når man har været på opfølgningskursus, igen logge på MAB (som privatperson) og købe ny autorisation, der så igen skal tilknyttes ens eget eller arbejdsgiverens CVR-nummer.

Kurserne foregår på Kannikegaard med start kl. 9.00 og afsluttes kl. 16.30.