Søg Vis menu

Brug af sociale medier

Bornholms Landbrug & Fødevarer skal også blomstre på de sociale medier

Landbruget er en fantastisk platform til at kommunikere med omverdenen fra, men skal man vise hvordan landmandslivet foregår i 2018, så er det nødvendigt at opsøge dialogen, hvor danskerne er. For hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, og flere og flere danskere er på de sociale medier. Eksempelvis Instagram, Twitter, LinkedIn og Facebook.

FÅ GODE RÅD TIL HVORDAN PÅ KANNIKEGAARD, ONSDAG D. 30 MAJ, KL.14.00-15.30

Jakob Tilma vil fortælle, hvordan danskerne benytter sociale medier, hvorfor landmændene skal gøre det – og vigtigst; hvordan de skal gøre det.

Der vil være praktiske råd og forslag til at komme godt i gang med landbrugs- & blomsterhistorier på de digitale medier. Et godt sted at starte er at oprette sig som bruger på eksempelvis Instagram, Twitter, LinkedIn og Facebook. Du vil også høre om den store rolle, de sociale medier spiller i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere.

Jakob Tilma, kommunikationschef i Dansk Planteværn og tidligere kommunikations-direktør i Bæredygtigt Landbrug, kommer og fortæller om hvordan du kan bruge de sociale medier i det daglige arbejde på gården og ikke mindst i forbindelse med projektet #BornholmBlomstrer, der ved hjælp af netop sociale medier vil arbejde på at bedre dialogen imellem landbruget på Bornholm og det øvrige samfund.

Følg den igangværende kampagne fra blandt andre Bornholms Landbrug & Fødevarer og Dansk Planteværn via #BornholmBlomstrer.

Hvis du vil være sikker på, at få kaffe & kage bedes du tilmelde dig, senest mandag den 28. maj på tlf. 56907800 eller mail bl@blf.dk.