Søg Vis menu

Udsættelse af frist

15. apr 2021

Fristen for at indsende ansøgning om arealstøtte udsættes til 20. april

Landbrugsstyrelsen har - efter pres fra Landbrug & Fødevarer - valgt at tage konsekvensen af, at Tast selv-service, hvor der indsendes ansøgninger om arealstøtte og overdrages betalingsrettigheder, ikke har kunnet klare presset de seneste dage, hvor planteavlskonsulenter i hele landet i stor stil har skullet indsende ansøgninger. Det betyder, at fristen for at indsende det såkaldte Fællesskema 2021, der var sat til den 16. april, nu er rykket til tirsdag den 20. april, hvilket giver 2 hverdage ekstra til at få klaret opgaverne.

Fristen for at indsende ændringer til sin ansøgning og til at overdrage betalingsrettigheder, hvor der er indsendt ansøgning, er ligeledes udsat, så man nu har frist frem til den 17. maj. Det er ligeledes fristen for at indsende forsinket ansøgning om arealstøtte. Her vil der ske et fradrag i arealstøtten på 1 % pr. hverdag, der går efter den 20. april. Landbrugsstyrelsen modtager ikke ansøgninger efter den 17. maj.